Nedtrykthed og depressive lidelser

Det anslås, at så mange som 6 - 12 procent af befolkningen har en depression på et givent tidspunkt. Omkring 40 procent af kvinder og 20 procent af mænd vil komme til at have en behandlingskrævende depression i løbet af deres liv. Nyere forskning antyder, at den egentlige forekomst blandt mænd er højere, og at kønsforskellen handler om, at mænd sjældnere søger hjælp, samt at symptomerne hos mænd og kvinder kan arte sig lidt forskelligt.

Depression rammer alle aldersgrupper og er en af de vigtigste årsager til sygefravær, sygemelding og (ved alvorlig depression) invalidepension. Heldigvis er depression som oftest en forbigående tilstand, og det har vist sig, at både psykologisk og medicinsk behandling kan være til stor hjælp.

Afhængigt af hvilke og hvor mange symptomer man har, samt hvor stor indvirkning symptomerne har på daglig funktion, kan depression kategoriseres som mild, moderat eller alvorlig. Det er mest almindeligt med milde til moderate depressioner.

I alle tilfælde oplever man sænket stemningsleje, nedsat energi og et lavere aktivitetsniveau. Passivitet og ubeslutsomhed er almindeligt. Evnen til at glæde sig, føle interesse og koncentrere sig bliver reduceret, og man kan blive meget træt selv efter den mindste anstrengelse. Søvn, appetit og seksuel interesse forstyrres også ofte, og man kan opleve kroppens ubehag og smerter.

Hvis du er deprimeret, vil det sænkede stemningsleje ændre sig lidt fra dag til dag og variere lidt med omstændighederne. Du vil kunne opleve dig selv som følelsesmæssigt tom eller flad, og måske virker det som om intet betyder noget længere. Selvfølelse og selvtillid svækkes, og selv ved mildere depressioner er forestillinger om mindre værd, skyld og værdiløshed ofte til stede.

Depressionen gør dig mere pessimistisk og selvkritisk og får dig til at gruble over nederlag og ting, du ikke mestrer. Det bliver sværere at huske gode minder end dårlige, og dermed let at miste håbet om, at tingene kan blive bedre.

Er man deprimeret, opleves livet som tungt. Nogle begynder at tvivle på, om det er værd at leve og får selvmordstanker.

Hvis du genkender noget af det, der beskrives i denne artikel, bør du kontakte en læge eller psykolog, som i første omgang kan vurdere, om depression er den rette diagnose for dig, og hvor omfattende depressionen i så fald er.

Heldigvis oplever de fleste milde til moderate depressive episoder, der går over af sig selv, ofte indenfor tre til seks måneder. Mere omfattende og eventuelt medikamentel behandling anbefales hovedsageligt ved moderat til alvorlig depression. Ved mild til moderat depression kan du få det bedre ved at få god information, råd og støtte samt tage initiativ selv.

Dette vil sandsynligvis gælde for dig, hvis du har:

• få og/eller milde symptomer og ingen af de mest alvorlige (som selvmordstanker og -planer)
• symptomer, der kommer og går, eller som har varet mindre end to uger
• lidt funktionstab (dvs. du mestrer daglige opgaver og arbejde/uddannelse)
• mennesker omkring dig, der kan støtte og hjælpe.

Hvis du oplever depressive symptomer, der gør det svært at fungere, som du ønsker i din hverdag, og som reducerer din livsglæde og livskvalitet, kan det være en god idé at tage initiativ for at få det bedre.

• Snak med nogen, du stoler på: At dele dine følelser med en ven, et familiemedlem eller en terapeut kan give støtte og hjælpe med at lette byrden. Ofte kan det at sætte ord på det, du føler, hjælpe dig med at få mere klarhed og perspektiv, og samtidig opdage at du ikke er alene om dine tanker og følelser.
• Undgå isolation: Når man er deprimeret, kan det være fristende at trække sig tilbage fra andre mennesker, for eksempel hvis man føler, at man ikke har overskud til at være social eller føler sig som et dårligt selskab. Isolation kan dog ofte forstærke følelsen af ensomhed og håbløshed. Prøv at holde kontakten med nogen, selvom det kun er en kort besked eller en lille aftale med en nær person. Du behøver ikke at være social på fuld kapacitet, men menneskelig kontakt kan gøre en stor forskel.
• Gør små, men meningsfulde aktiviteter: Selvom depressionen kan gøre det svært at finde motivation og starte aktiviteter, kan det hjælpe at sætte sig små, overkommelige mål. Vi kan tro, at vi skal have motivation for at gøre noget aktivt, men ofte er det modsatte tilfældet. Vi skal gøre noget aktivt, gerne over tid, og så vil motivationen komme. Start med en enkel opgave – en kort gåtur, lytte til musik, du kan lide, eller lave en kop te. Små handlinger kan give en følelse af mestring og gradvist gøre det lettere at komme i gang med mere.
• Udfordr negative tanker: Depression fører ofte til negative tankespiraler, hvor du ser på dig selv, fremtiden og verden i et mørkere lys, end det egentlig er. Prøv at stille spørgsmål ved disse tanker: "Er dette en objektiv sandhed, eller en følelse jeg har lige nu?" eller "Hvad ville jeg sige til en ven i samme situation?" At arbejde med tankemønstre kan hjælpe med at få en mere balanceret og realistisk opfattelse af situationen.
• Tag vare på dig selv: Når du har det svært, er det ekstra vigtigt at praktisere selvomsorg. Vær tålmodig med dig selv og anerkend, at det, du går igennem, er krævende. Giv dig selv lov til at hvile, når du har brug for det, og mind dig selv om, at selv små skridt fremad er værdifulde. Behandl dig selv med samme omsorg og forståelse, som du ville gøre med en god ven i en lignende situation.
• Tag vare på kroppen med aktivitet, søvn og ernæring: Fysisk aktivitet kan frigive endorfiner og hjælpe med at løfte humøret, selvom det kun er en kort tur. Søvn er også vigtig for vores psykiske sundhed, så prøv at skabe gode søvnrutiner. Derudover kan et næringsrigt kosthold give mere stabil energi gennem dagen.
• Vær opmærksom på alkohol og andre rusmidler: Det kan være fristende at bruge alkohol eller andre rusmidler for at dulme smertefulde følelser, men dette kan forværre depressionen over tid. Alkohol kan påvirke hjernens kemi og gøre dig mere sårbar overfor negative tanker og lavere energiniveau. Prøv at begrænse brugen og find andre måder at håndtere dine følelser på.
• Søg professionel hjælp ved behov: Hvis depressionen varer over tid og påvirker din livskvalitet betydeligt, kan det være vigtigt at søge hjælp. En terapeut eller praktiserende læge kan give dig vejledning og behandling, enten i form af samtaleterapi, medikamentel behandling eller en kombination. Ved milde til moderate depressioner er psykologisk behandling førstevalg. Husk, du er ikke alene, og der er gode hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere.

Psykologerne i Eyr kan tilbyde støtte og vejledning i arbejdet med selvhjælpsprogrammet. Gennem videokonsultationer og digitale støtteværktøjer kan vi tilbyde hurtig hjælp og opfølgning, uanset hvor du befinder dig. Med kontinuerlig adgang til selvhjælpsprogrammet kan du selv vælge, hvornår det passer bedst for dig at arbejde med programmet.

I samtalen vil vi lytte til det, du oplever som udfordrende, og hjælpe dig med at forstå dine egne tanker, følelser og reaktioner. Sammen vil vi udforske, hvad der opretholder din depression, og identificere mestringsstrategier, der kan hjælpe dig videre. Målet er at give dig konkrete værktøjer til at håndtere depressionen på en måde, der giver dig øget energi, motivation og livsglæde.

Vi kan også gøre dig opmærksom på andre hjælpetilbud og tiltag, der kan være relevante for dig, samt eventuelt hjælpe dig med henvisning, hvis det er nødvendigt.

Selvhjælpsprogrammet kan også gennemføres uden opfølgning af psykolog, så du kan arbejde med programmet i dit eget tempo.

Det er ikke ualmindeligt at have selvmordstanker, når man lider af depression. Når man rammes af depression, kan opmærksomhed og hukommelse fungere på en måde, der gør det svært at forestille sig, at tingene kan blive bedre. Derudover oplever nogle personer nedsat selvværd og bebrejder sig selv for deres situation. Nogle kan få tanker om, at livet ikke er værd at leve. Det hjælper at tale med andre, der står udenfor den situation, man er i.

Patienter med selvmordstanker har krav på og behov for mere omfattende hjælp, end hvad der er muligt inden for rammerne af vores behandling i Eyr. Der er god hjælp at få andre steder, både hvis du kæmper med det selv, eller hvis du er pårørende. Hvis noget af dette gælder dig, opfordrer vi dig på det stærkeste til at søge den hjælp, du har krav på.

Hvis du får selvmordstanker, eller er bekymret for en anden, skal du kontakte Lægevagten på tlf. 70 11 31 31, din læge, eller (hvis du primært har brug for nogen at tale med) en hjælpetelefon som f.eks. Mental Health Danmark på tlf. 70 201 201.

Ved livstruende situationer, der angår psykisk helse og selvmordstanker, ring til 112.

Læs mere om, hvor du kan få hjælp med selvmordstanker på https://www.sundhed.dk/.

Hvis du allerede er i behandling hos Eyr og får selvmordstanker, vær åben med din behandler om dette. Han/hun vil så kunne henvise dig videre, så du får den rette hjælp.