Nikotinafhængighed

Nikotinafhængighed er en kombination af fysisk og psykisk afhængighed, der gør, at hjernen og kroppen bliver afhængige af nikotin, et stof, der findes i cigaretter, snus, e-cigaretter og andre tobaksprodukter. Nikotinafhængighed er et omfattende sundhedsproblem globalt og kan medføre en række negative konsekvenser for sundhed og velvære.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen viste prævalenstal, at cirka 7 procent af befolkningen i Norge mellem 16 og 74 år røg dagligt i 2023, og omkring 9 procent opgav, at de røg af og til. Cirka 16 procent af befolkningen mellem 16-74 år rapporterede, at de brugte snus dagligt i 2023, svarende til ca. 730.000 personer. Omkring 4 procent svarede, at de af og til brugte snus. Nikotin er en af de mest almindelige og stærkeste afhængigheder, og mange oplever, at det er svært at stoppe, selvom de ønsker det.

Nikotinafhængighed kan være svær at bryde af flere grunde. Vores hjerne er programmeret til at søge efter øjeblikkelige belønninger og undgå ubehag. Nikotin påvirker hjernens dopaminsystem, som er tæt forbundet med belønning og motivation. Når du bruger snus eller ryger, frigives store mængder dopamin, hvilket giver en følelse af eufori eller velvære. Dette får hjernen til at forbinde nikotinbrug med øjeblikkelig belønning. Når du stopper med nikotin, oplever hjernen et "tomrum", fordi den ikke får den øjeblikkelige belønning, og det kan skabe et stærkt nikotinsug. Desuden reagerer kroppen på den pludselige nedgang i nikotin, hvilket kan føre til fysiske abstinenssymptomer som irritabilitet, uro, søvnvanskeligheder, koncentrationsbesvær og øget appetit. For at undgå disse symptomer fortsætter mange med at bruge nikotin.

Nikotinbrug bliver hurtigt en vane, og hjernen lærer at knytte nikotin til bestemte situationer, f.eks. at tage en snus efter måltidet eller en cigaret i kaffepausen på arbejdet. Hjernen foretrækker stabilitet og forudsigelighed, og et forsøg på at bryde vanerne kan skabe stor modstand og ubehag. Hjernen kan automatisk udløse nikotinsug, når du er i en situation, der er forbundet med nikotin. Da hjernen er indstillet på at undgå ubehag, kan den friste dig til at bruge nikotin som en hurtig og effektiv løsning til at undgå ubehaget. Hjernen er desuden programmeret til at søge øjeblikkelige belønninger frem for langsigtede fordele. Når du stopper med nikotin, bliver belønningen for indsatsen mere abstrakt og langsigtet. Det kan tage tid, før du mærker de positive sundhedsmæssige gevinster som mere energi, bedre søvn eller lavere sygdomsrisiko.

Mange mennesker bruger nikotin til at håndtere følelser som stress, tristhed, angst eller glæde – måske endda uden at tænke over det. Nikotin bliver over tid forbundet med at håndtere følelser, f.eks. at tage en cigaret, når du føler dig tom og trist, eller en snus, når du skal slappe af. Når du så prøver at stoppe, kan du opleve, at det er svært at håndtere følelserne uden nikotin som en form for "trøst" eller "boost", afhængig af hvilken funktion nikotin har haft. Hjernen kan reagere med et ekstra stærkt sug, når du føler dig følelsesmæssigt aktiveret og kunne have brug for nikotin til at håndtere følelserne. Dette kan føre til, at du havner i en ond selvforstærkende cirkel, hvor nikotinen skaber ubehag, når du ikke indtager den (gennem abstinenser, associationer og sug), og du må fortsætte med at ty til nikotin for at lindre stress, ubehag og svære følelser.

Disse faktorer arbejder sammen og gør det udfordrende at stoppe, men med bevidsthed og de rette strategier kan afhængigheden brydes!

• Find motivation: Tænk igennem, hvorfor du ønsker at stoppe. Ønsker du bedre økonomi, bedre sundhed, mere energi eller at være fri for afhængighed? Skriv det ned eller hav det i tankerne som en påmindelse, når det bliver svært.
• Sæt dig en slutdato: Bestem dig for et tidspunkt, hvor du vil stoppe, gerne 2-4 uger frem i tid. Tænk på, om du vil reducere nikotinforbruget gradvist frem mod slutdatoen eller stoppe brat, afhængig af hvad der føles rigtigt for dig.
• Søg støtte: Fortæl venner eller familie, at du stopper, så de kan støtte og motivere dig. Du kan også deltage i en støttegruppe eller få hjælp og vejledning fra sundhedspersonale.
• Kortlæg triggere: Identificer de triggere, der giver dig nikotinsug. Hvornår er du mest tilbøjelig til at tage en snus eller cigaret? Triggere kan være situationer, aktiviteter, følelser eller kropslige fornemmelser (sulten, træt, udmattet). Tænk på, hvordan du kan håndtere triggere på en alternativ måde.
• Hav alternative strategier klar: Erstat vanen med noget andet. Nye strategier kan for eksempel være at gå en tur, tage et tyggegummi, træne, drikke vand, spise grøntsager, ringe til en ven eller trække vejret dybt. Hav alternativerne så let tilgængelige som muligt.
• Brug af nikotinhjælpemidler: Brug af nikotinerstatning i form af spray, plaster, tyggegummi eller tabletter kan hjælpe med at dæmpe abstinenssymptomerne, samtidig med at kroppen vænner sig til lavere nikotinniveauer over tid.
• Beløn dig selv: Sæt små belønninger op for hver uge eller måned, du klarer dig uden nikotin. Mange finder hjælp i at sætte de penge af, de normalt ville bruge på cigaretter eller snus. Eller måske kan du unne dig noget, du har haft lyst til længe?
• Hold ud og vær tålmodig: Husk, at abstinenserne er værst i starten, og de vil aftage med tiden. Også suget varer ikke evigt – det varer som regel maks 5-10 minutter, før det går over. Mind dig selv om, hvorfor du vil stoppe. Vær tålmodig og venlig mod dig selv. Og giv ikke op, hvis du skulle have et tilbagefald.

Psykologerne i Eyr kan tilbyde støtte og vejledning i arbejdet med at stoppe med nikotin. Gennem videokonsultationer og digitale støtteværktøjer kan vi give dig hurtig hjælp og opfølgning, uanset hvor du befinder dig. Med kontinuerlig adgang til vores selvhjælpsprogram kan du selv vælge, hvornår det passer dig bedst at arbejde med at trappe ned eller stoppe helt.

I samtalen vil vi lytte til dine udfordringer og hjælpe dig med at forstå, hvilke vaner og mønstre der opretholder nikotinforbruget. Sammen vil vi udforske, hvad der kan stå i vejen for forandring og finde konkrete strategier, der passer til din hverdag. Målet er at give dig værktøjer, der gør det lettere at håndtere nikotinbehovet, reducere abstinenser og skabe varige forandringer, som giver dig bedre sundhed og øget livskvalitet.

Vi kan også informere dig om andre relevante sundhedstilbud og ressourcer, som kan støtte dig på vejen, samt eventuelt henvise dig videre, hvis du har brug for mere specialiseret hjælp.

Hvis du ønsker det, kan du også bruge vores selvhjælpsprogram uden opfølgning, så du kan arbejde med dine mål i dit eget tempo.