Arbejdsstress

kan have en betydelig indvirkning på både kroppen, tankerne, følelserne og adfærden, og symptomerne kan være forskellige fra person til person. Fysiske gener er blandt de mest almindelige tegn på arbejdstress, som for eksempel træthed, hovedpine, muskelspændinger (særligt i nakke og skuldre) og maveproblemer. Derudover kan stress føre til hjertebanken, svimmelhed og søvnforstyrrelser, som kan gøre det endnu sværere at fungere i hverdagen. Disse fysiske symptomer kan være kroppens måde at advare dig på, at du er udsat for belastning, og at du har brug for at falde til ro.

Arbejdstress kan medføre bekymring, irritabilitet, nedtrykthed og koncentrationsbesvær. Det er almindeligt at føle en øget grad af utilstrækkelighed eller en følelse af, at man ikke mestrer de krav, der stilles. Mange kan opleve reduceret selvfølelse og selvtillid, og at de ikke har lige så stor tro på sig selv. Motivation for at udføre arbejdsopgaver kan falde, og det kan være sværere at finde glæde i arbejdet. Når stressniveauet bliver for højt, kan dette også gå ud over adfærden, ved at man for eksempel trækker sig socialt tilbage, ændrer vaner omkring mad og søvn, nedprioriterer selvpleje eller tyr til alkohol for at håndtere stressen.

Langvarig arbejdstress uden tilstrækkelig hvile og restitution kan have alvorlige konsekvenser. Uden tilstrækkelig mestring kan stress udvikle sig til udbrændthed, en tilstand hvor både krop og sind er overbelastet. Udbrændthed kan føre til en total mangel på energi, overskud og motivation, og i alvorlige tilfælde kan det tage lang tid at komme sig. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne på arbejdstress og søge støtte eller lave nødvendige ændringer, før det udvikler sig til noget mere alvorligt.

Arbejdstress kan have mange forskellige årsager, ofte i kombination. Højt arbejdspres og tidspres er en væsentlig stressfaktor, især når arbejdsbyrden er stor, og deadlines er korte. Følelsen af konstant at være bagud kan føre til en nærmest konstant oplevelse af tidspres og utilstrækkelighed.

Uklare forventninger og rolleuklarhed kan også bidrage til stress, især hvis der er usikkerhed omkring, hvad der forventes, eller hvis der stilles modstridende krav fra forskellige parter. Derudover kan mangel på kontrol over egne arbejdsopgaver eller beslutninger skabe en følelse af magtesløshed.

Dårligt arbejdsmiljø og konflikter på arbejdspladsen er også en betydelig belastning. Spændinger med kolleger eller en krævende leder kan gøre arbejdsdagen stressende og uforudsigelig. Mangel på social støtte fra kolleger og ledere kan forstærke denne belastning, da social støtte og tilhørsforhold ofte er afgørende for, at vi trives på arbejdet.

Mange stiller også høje krav til sig selv og har et konstant behov for at præstere på topniveau. Perfektionisme og frygt for at lave fejl kan føre til vedvarende stress. Når arbejde og fritid ikke er i balance, og der er lidt tid til hvile og sociale aktiviteter, kan stresset forstærkes yderligere.

Selvom vi ikke altid kan fjerne stresskilderne, findes der flere tiltag, som kan bidrage til at reducere belastningen og skabe en bedre balance i arbejdshverdagen:

• Lyt til kroppens signaler: Hvis du mærker, at du er konstant træt, har kortere lunte eller har problemer med at koncentrere dig, er det vigtigt at tage disse tegn alvorligt. Kroppen giver ofte besked, når belastningen bliver for stor, og ved at lytte tidligt kan du forebygge, at stresset udvikler sig til udbrændthed.
• Sæt tydelige grænser: Mange, der oplever arbejdstress, har en tendens til at sige ja til for meget. Det kan være nyttigt at blive mere opmærksom på dine egne grænser og øve dig på at sige nej til opgaver, der overstiger din kapacitet. Tydelige grænser mellem arbejde og fritid er også vigtige – undgå at svare på e-mails eller tænke på arbejdsopgaver, når du har fri, medmindre det er yderst nødvendigt.
• Prioriter pauser og restitution: Korte pauser i løbet af arbejdsdagen kan hjælpe med at reducere stress og øge produktiviteten. Det kan være så simpelt som at rejse sig og strække sig, tage nogle dybe vejrtrækninger eller gå en lille tur i frisk luft.
• Sænk kravene til dig selv: Hvis du ofte føler, at du skal præstere på et højt niveau i alle opgaver, kan det være vigtigt at reflektere over, hvilke forventninger du stiller til dig selv. Nogle opgaver kræver måske perfektion, mens andre kan gøres "godt nok", uden at det påvirker slutresultatet negativt. Hvor kan du sænke kravene?
• Skil mellem hvad du kan kontrollere, og hvad du ikke kan: Mange bruger meget energi på at bekymre sig om ting, de ikke har indflydelse på. Prøv at identificere, hvilke aspekter af arbejdet du faktisk kan påvirke, og fokuser din energi der.
• Tag vare på kroppen din: Fysisk aktivitet, nok søvn og en balanceret kost kan hjælpe kroppen med at håndtere stress mere effektivt. Selv små ændringer, som at gå en tur, lave simple strækøvelser eller spise regelmæssigt, kan have stor indvirkning på, hvordan du har det.
• Lær dig teknikker til stresshåndtering: Mindfulness, vejrtrækningsteknikker og afslapningsøvelser kan hjælpe dig med at reducere stressniveauet og øge tilstedeværelsen i hverdagen.
• Tag situationen op på arbejdspladsen: Hvis du oplever højt stressniveau eller overbelastning, kan det være nyttigt at tage en samtale med din leder om mulige tilpasninger. Mange tøver med at gøre dette af frygt for at virke svage, men åbenhed kan gøre det lettere at finde løsninger. Måske kan arbejdsbyrden justeres, ansvarsområder tilpasses eller forventninger afklares. Hvis nødvendigt, kan en sygemelding eller gradvis sygemelding være et vigtigt tiltag for at få tid til restitution.
• Snak med nogen om, hvordan du har det: Det kan være en ven, kollega, leder eller en professionel samtalepartner. At dele, hvordan du har det, kan give værdifulde perspektiver og støtte.

Arbejdsstress er en naturlig del af arbejdslivet, men hvis stresset bliver så overvældende, at det påvirker din evne til at fungere i hverdagen eller reducerer din livskvalitet væsentligt, kan det være en god idé at søge hjælp.

Psykologerne i Eyr kan tilbyde støtte og vejledning i arbejdet med selvhjælpsprogrammet. Gennem videokonsultationer og digitale støtteværktøjer kan vi tilbyde hurtig hjælp og opfølgning, uanset hvor du befinder dig. Med kontinuerlig adgang til selvhjælpsprogrammet kan du selv vælge, hvornår det passer bedst for dig at arbejde med programmet.

I løbet af en videokonsultation vil vi lytte til dine udfordringer med arbejdsstress og hjælpe dig med at forstå dine egne tanker, følelser og reaktioner. Fagligt funderet vejledning og god information kan være afgørende for at mestre stresset og finde tilbage til balancen i hverdagen.

Vi kan også gøre dig opmærksom på andre hjælpemuligheder og tiltag, som kan være relevante for dig, samt eventuelt hjælpe dig med henvisning, hvis der er behov for det.

Selvhjælpsprogrammet kan også gennemføres uden opfølgning fra psykolog, så du kan arbejde med programmet i dit eget tempo.