Stressmestring

Når vi oplever stress, aktiveres det autonome nervesystem, som styrer automatiske funktioner i kroppen, som vi ikke behøver at tænke på, for eksempel vejrtrækning, hjertefrekvens og muskelspænding. Kroppen frigiver stresshormonerne adrenalin og kortisol, som gør os mere opmærksomme og forberedte på at håndtere udfordringer. Hjertet begynder at slå hurtigere for at sende mere blod og ilt til musklerne, og vejrtrækningen bliver hurtigere og mere overfladisk. Samtidig stiger blodtrykket, sanserne skærpes, og musklerne spændes for at være klar til hurtigt at reagere. Fordøjelsen sættes på pause, da kroppen prioriterer energi til andre vigtige opgaver.

Disse reaktioner er nyttige i situationer, hvor vi hurtigt skal handle, for eksempel under en eksamen eller ved en fysisk trussel. Problemet opstår, hvis stressen bliver langvarig, og kroppen sjældent får tid til at falde til ro og hente sig ind. Over tid kan dette føre til udmattelse, søvnproblemer, hovedpine, muskelsmerter, fordøjelsesproblemer og en følelse af at være overvældet.

Stress i sig selv er ikke nødvendigvis negativt. Kortvarig stress kan være positivt og hjælpe os med at præstere bedre. Når stressen derimod vedvarer over tid uden tilstrækkelig hvile og restitution, kan det få negative konsekvenser. Mange oplever konstant uro, problemer med koncentration og hukommelse, søvnforstyrrelser eller fysiske problemer som spændinger, hovedpine og maveproblemer. Derudover kan langvarig stress føre til irritabilitet, nedstemthet og følelsen af at være overvældet. Langvarig stress kan også påvirke vores handlinger, for eksempel ved at vi ignorerer kroppens signaler og fortsætter i højt tempo uden tilstrækkelig hvile. Eller ved at vi nedprioriterer selvpleje og socialt samvær med familie og venner. Det er også almindeligt at ty til kortsigtede strategier for at håndtere stressen, såsom øget indtag af alkohol, koffein eller usund mad.

Vedvarende stress kan opstå, når vi oplever, at vi har for meget at håndtere og for lidt tid eller energi til at mestre det. Det kan for eksempel være krav på arbejdet, der hober sig op, udfordringer i relationer eller økonomiske eller helbredsmæssige bekymringer. Derudover spiller personlige egenskaber en stor rolle. Perfektionisme, høje forventninger til sig selv og vanskeligheder med at sige nej kan gøre det svært at sætte grænser og tage nødvendige pauser. Mennesker, der ofte sætter andres behov foran deres egne, kan være mere udsatte for langvarig stress. Når belastninger vedvarer uden tilstrækkelig hvile eller støtte, kan kroppen forblive i en stresset tilstand over tid. Faktorer som lidt søvn, dårlig kost og mangel på fysisk aktivitet kan også gøre det sværere at håndtere stressen.

Hvis du genkender dig selv i disse beskrivelser, er det vigtigt at tage signalerne alvorligt og finde måder at reducere belastningen på.

Der findes mange gode metoder til at reducere stress og skabe mere balance i hverdagen. Det vigtigste er at finde strategier, der fungerer for dig, og som kan blive en naturlig del af dit liv. Små ændringer kan have stor effekt over tid, og det handler ikke om at gøre alt perfekt, men om at tage sig af sig selv på en bæredygtig måde.

• Vær opmærksom på dine egne tankemønstre. Stress påvirker både kroppen og vores tanker, og hvordan vi tolker en situation, kan have stor betydning for, hvor belastende den opleves. Læg mærke til, hvordan du reagerer, når du er stresset – bliver du anspændt, irritabel eller mister du overblikket? Vær også opmærksom på din indre dialog. Mange bliver selvkritiske og føler, at de ikke rækker til, hvilket forstærker stressen yderligere. Øv dig i at møde dig selv med forståelse, som du ville gøre med en god ven, og mind dig selv om, at det er normalt at have udfordrende perioder.
• Sæt grænser og prioriter rigtigt. Øv dig i at sige nej til opgaver, der tapper dig for energi, og tur at prioritere det, der er vigtigst. Ikke alt behøver at være perfekt – spørg dig selv, hvad der faktisk er nødvendigt, og hvor du kan sænke kravene. At være tydelig overfor både dig selv og andre om dine grænser kan hjælpe dig med at undgå unødvendig belastning.
• Prioriter søvn, kost og fysisk aktivitet. Søvn er afgørende for at håndtere stress. Prøv at skabe gode aftenrutiner, undgå skærme før sengetid og sørg for en behagelig søvnrytme. Et næringsrigt og regelmæssigt kosthold giver stabil energi gennem dagen og kan bidrage til bedre koncentration og humør. Fysisk aktivitet er også et af de mest effektive tiltag mod stress, da det reducerer stresshormoner og øger følelsen af velvære. Det vigtigste er ikke, hvor hårdt du træner, men at du bevæger dig regelmæssigt og på en måde, du trives med – en kort gåtur kan gøre underværker.
• Brug vejrtrækning og afslapning aktivt. Dyb vejrtrækningsøvelser, mindfulness og muskelafslapning kan hjælpe kroppen med at finde ro i en hektisk hverdag. Selv nogle få minutter med bevidst vejrtrækning eller enkle afslapningsøvelser kan have stor effekt på dit stressniveau. Yoga kan også være et godt redskab til at reducere fysisk og mental spænding.
• Tilpas hverdagen – på arbejde og derhjemme. Hvis stressen er relateret til arbejde eller familierelationer, kan det være vigtigt at se på muligheder for tilpasninger. På arbejdspladsen kan det dreje sig om at afklare forventninger, reducere arbejdsbyrden eller få mere forudsigelighed i dine opgaver. Hvis nødvendigt kan du tage en samtale med din leder for at finde løsninger, der gør arbejdssituationen mere håndterbar. Derhjemme kan det være nyttigt at delegere opgaver, bede om hjælp eller forenkle rutiner, hvor det er muligt. Små justeringer kan gøre en stor forskel og bidrage til at reducere den samlede belastning i hverdagen.
• Lav tid til hvile og glæde. Find tid til små øjeblikke med noget, du holder af, hvad enten det er en hobby, musik, tid i naturen eller gode samtaler med venner. Selv korte pauser med noget, der giver glæde, kan hjælpe med at sænke stressniveauet og give en følelse af overskud. Husk, at hvile ikke kun handler om søvn – det kan også være at læse en bog, høre musik eller bare sidde i ro uden ydre krav.
• Tal med nogen, du stoler på. At dele tanker og følelser med andre kan give både støtte og nye perspektiver. Når vi holder stressen for os selv, kan det føles endnu tungere, men ved at tale om det kan vi ofte få hjælp til at sortere tankerne og finde løsninger. Tal med en ven, et familiemedlem eller en kollega om, hvordan du har det. Hvis stressen bliver for overvældende, kan det være nyttigt at søge professionel hjælp.

Hvis stressen føles uoverkommelig, eller du mærker, at den begynder at påvirke din sundhed betydeligt, kan det være en god idé at søge professionel hjælp. Stress er ikke noget, du skal håndtere alene, og der findes gode tiltag, du kan tage for at få det bedre.

Psykologerne hos Eyr har erfaring med stressrelaterede problemer og kan bidrage med støtte og vejledning, hvis du oplever at stå lidt fast. Vi kan tilbyde både støttende samtaler og længere behandlingsforløb baseret på dine behov.

Videokonsultationer og digitale støtteværktøjer som arbejdsform betyder, at vi kan yde hjælp og opfølgning uafhængigt af geografi og uden lang ventetid.

Under en videokonsultation vil vi lytte til det, du oplever som problematisk, og hjælpe dig med at få en bedre forståelse af dine egne tanker, følelser og handlinger. Sammen kan vi udforske, hvad der bidrager til at opretholde dine udfordringer, og hjælpe dig med at identificere uhensigtsmæssige mestringsstrategier, som gør, at du står stille. Sammen vil vi kunne finde konkrete tiltag, der kan forbedre din situation.

Vi kan også gøre dig opmærksom på andre hjælpetilbud og tiltag, der kan være tilgængelige og relevante for dig, samt eventuelt hjælpe dig med henvisning, hvis der er behov for det.