Angst, bekymring & uro

Angst påvirker ofte både vores tanker, opmærksomhed, følelser, krop og adfærd. Når det gælder tanker, fører angst ofte til overdrevne bekymringer om, hvad der kan gå galt. Det er almindeligt at opleve katastrofetanker og at forestille sig de værst tænkelige scenarier. Mange oplever også tankespiraler i form af bekymringer og grublerier.

Når vi har angst, bliver vores opmærksomhed ofte overfokuseret på det, vi frygter, hvilket kan gøre os meget følsomme over for selv små tegn på fare. Det kan føre til, at vi opfatter stimuli som farligere, end de egentlig er, og at vi ubevidst ignorerer tegn på, at vi faktisk ikke er i fare. Når vi er så optagede af fare, mister vi også ofte kontakten med vores omgivelser, hvilket gør det sværere at være til stede i nuet.

Følelsesmæssigt er det almindeligt at opleve uro, frygt og usikkerhed. Det kan føles som om, noget forfærdeligt er ved at ske, uden at du nødvendigvis kan sætte fingeren på hvad. Nogle oplever også en frygt for at blive dømt af andre eller føler skam og utilstrækkelighed. Derudover kan skyldfølelse og/eller tristhed forekomme, hvor man bebrejder sig selv for, hvordan man har det, eller føler sorg over, at angsten forhindrer en i at leve det liv, man ønsker.

Når vi oplever angst, aktiveres kroppens "kæmp-eller-flygt"-respons, hvilket fører til flere fysiologiske reaktioner. Disse inkluderer blandt andet frigivelse af stresshormoner som adrenalin og kortisol, øget hjertefrekvens, hurtigere vejrtrækning, muskelspændinger og ændringer i fordøjelsen. Kroppen gør sig klar til at reagere på en trussel. I situationer, hvor denne reaktion ikke står i forhold til truslen, kan disse fysiske symptomer føles ubehagelige og skabe yderligere stress.

Adfærdsmæssigt har angst ofte en tendens til at føre til strategier, der skal reducere ubehag eller undgå den opfattede trussel. En almindelig reaktion er undgåelse, hvor man undgår situationer, steder eller aktiviteter, der kan udløse angst, såsom store menneskemængder, sociale situationer eller at være alene, afhængigt af hvad angsten er centreret omkring. En anden typisk adfærd er at flygte fra situationen, enten fysisk ved at forlade den eller mentalt ved at forsøge at distrahere sig selv, for eksempel ved at bruge sin telefon. Mange benytter sig også af såkaldt sikkerhedsadfærd – handlinger, der giver en følelse af tryghed, men som ikke løser problemet på lang sigt, såsom at holde sig tæt på en tryg person, bruge beroligende teknikker eller have bestemte genstande med sig for at føle sig sikker. Selvom disse strategier kan give kortvarig lindring, kan de på længere sigt fastholde eller forstærke angsten, da de forhindrer én i at konfrontere det, man frygter.

Der findes mange forskellige angstlidelser, og forskellene ligger primært i, hvad uroen eller frygten er rettet mod. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer af angstlidelser.

Paniklidelse kendetegnes ved hyppige og tilbagevendende panikanfald, der opstår pludseligt og uventet. Det anslås, at ca. 1,3 procent af mænd og lidt mere end dobbelt så mange kvinder oplever sådanne anfald i løbet af et år. Ud over angsten for selve anfaldene er mange også bekymrede for konsekvenserne, såsom at besvime, få et hjerteanfald eller miste kontrollen. Hvis panikanfaldene eller frygten for nye anfald forhindrer dig i at leve normalt og reducerer din livskvalitet over tid, kan du opfylde kriterierne for paniklidelse.

Agorafobi er frygt for at forlade hjemmet, gå i butikker, befinde sig blandt menneskemængder og på offentlige steder eller rejse alene med offentlig transport. Kernen i agorafobi er frygten for at opleve angst et sted, hvor det er svært at komme væk eller få hjælp. Hvis du har agorafobi, kan panikanfald forekomme i situationer eller på steder, du frygter. Lidelsen kan være stærkt begrænsende og føre til, at du isolerer dig derhjemme for at undgå ubehag og nye anfald.

Social fobi indebærer angst for sociale situationer, hvor andres opmærksomhed er rettet mod dig. Hvis du kæmper med dette, frygter du måske (og forventer) kritik fra andre. Du kan have lavt selvværd og opleve, at angsten kommer til udtryk ved f.eks. rødmen, håndrysten, kvalme eller pludselig trang til at gå på toilettet. Nogle oplever også panikanfald. Det anslås, at ca. hver tiende nordmand vil opleve social fobi i løbet af livet, så selvom det kan føles ensomt, er det en meget almindelig lidelse.

Generaliseret angstlidelse (GAD) beskriver en tilstand, hvor angsten ikke er begrænset til bestemte situationer, men er vedvarende og generel. Man plages af bekymrings- og katastrofetanker, er ofte nervøs og kan opleve fysiske symptomer som muskelspændinger, rysten, svedtendens og maveproblemer. Cirka fire procent af befolkningen vil opleve denne lidelse på et tidspunkt i livet.

Helbredsangst, eller hypokondri, er præget af overdreven og vedvarende bekymring for egen sundhed, selv når læger forsikrer, at man er rask. Man tolker ofte kropslige fornemmelser som tegn på alvorlig sygdom, såsom kræft, Alzheimers, ALS eller MS. Typiske adfærdsmønstre ved helbredsangst inkluderer hyppige lægebesøg, overdreven kropsscanning og symptomtjek, gentagen søgning efter information om sygdomme samt undgåelse af helserelaterede emner for at mindske angsten. Dette fører ofte til øget stress og kropslige symptomer, der igen forstærker angsten.

Specifikke (isolerede) fobier omfatter angst, der er begrænset til et bestemt objekt eller en situation, såsom insekter, dyr, højder, tordenvejr, mørke, flyvning, trange rum, offentlige toiletter, bestemte fødevarer, tandlægebesøg, opkastning, blod eller synet af kropsskader. Som ved agorafobi og social fobi kan kontakt med det frygtede fremkalde en panikreaktion. Hvis du har en specifik fobi, fungerer du sandsynligvis normalt i hverdagen, så længe du ikke konfronteres med din frygt. Alligevel anslås det, at mindst én ud af ti mennesker oplever en specifik fobi.

Tvangslidelse (OCD) er en tilstand, hvor man oplever påtrængende og uønskede tanker, der skaber angst. For at lindre denne angst føler man ofte et stærkt behov for at udføre bestemte handlinger, såsom gentagne vaskeritualer eller tjekkeadfærd. Derudover er mentale ritualer almindelige, såsom at tælle eller gentage bestemte regler for sig selv. Selvom disse handlinger midlertidigt kan reducere angsten, kan de tage meget tid og energi og skabe en cyklus af tvangstanker og tvangshandlinger.

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) opstår som en efterreaktion på en ekstremt skræmmende eller psykisk smertefuld oplevelse, såsom en katastrofe, en alvorlig ulykke eller en voldshandling. Reaktionen skyldes, at din egen eller andres fysiske, psykiske eller seksuelle integritet blev truet på en overvældende måde. Selv længe efter hændelsen kan du føle dig fanget i de skræmmende minder og kæmpe med mareridt, "flashbacks" og ubehagelige tanker. Behovet for at undgå alt, der kan vække traumatiske minder, kan begrænse din hverdag. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle udvikler PTSD efter en traumatisk oplevelse, men nogle studier viser, at et flertal af de berørte udvikler symptomer. I Norge vil ca. fem procent af befolkningen opfylde kriterierne for PTSD i løbet af livet.

Oplever du angst, der forhindrer dig i hverdagen – socialt, på arbejde eller under studier – og som reducerer din livskvalitet? Så er det en god idé at tage initiativ til at få det bedre.

• Tal med nogen, du stoler på At dele dine tanker med en ven, et familiemedlem eller en terapeut kan give støtte og nye perspektiver. Du behøver ikke håndtere angsten alene – ofte kan det at sætte ord på dine følelser gøre bekymringerne lettere at bære.
• Udfordr negative tanker Spørg dig selv, hvor realistiske dine bekymringer egentlig er, og prøv at finde alternative, mere balancerede perspektiver. Overvej spørgsmål som: "Hvad er det mest sandsynlige udfald?" eller "Hvad ville jeg råde en god ven til at gøre?" Dette kan hjælpe dig med at få en mere realistisk og mindre skræmmende tolkning af situationen.
• Udfordr angsten gradvist At undgå det, du frygter, kan forstærke angsten over tid. Prøv at udsætte dig selv for det, der giver ubehag, i små skridt, så du gradvist opbygger en følelse af kontrol. Jo mere du konfronterer din frygt, desto mindre magt får den over dig. Husk, at det er helt normalt at føle ubehag – det er et tegn på, at du aktivt arbejder på at udvide din komfortzone.
• Kortlæg din sikkerhedsadfærd, og øv dig i at give slip på den Når vi har angst, tyr vi ofte til små strategier, der giver en midlertidig følelse af tryghed, såsom at søge bekræftelse, dobbelttjekke ting eller altid være tæt på en tryg person. Selvom dette kan lindre angsten på kort sigt, fastholder det den på lang sigt. Tænk over, hvilke sikkerhedsstrategier du bruger, og prøv gradvist at reducere dem – det kan styrke din oplevelse af at kunne klare dig selv.
• Øv dig i afslapningsteknikker Dyb vejrtrækning, mindfulness eller progressiv muskelafspænding kan hjælpe med at berolige krop og sind. Når du er opmærksom på din vejrtrækning og din krop, bliver det lettere at slippe stress og bekymringer. Ved at træne dig selv i at være til stede i nuet kan du bedre modstå at blive fanget af bekymringer om fremtiden. Små øvelser hver dag kan gøre en stor forskel over tid.
• Pas på din krop med bevægelse, søvn og sund kost Regelmæssig fysisk aktivitet frigiver velværehormoner og kan hjælpe med at reducere spændinger og uro. En gåtur, yoga eller en anden aktivitet, du nyder, kan forbedre dit fysiske og mentale velbefindende. Søvn er også afgørende for følelsesregulering, så forsøg at holde en stabil døgnrytme og gode søvnvaner. Derudover kan en næringsrig og balanceret kost bidrage til stabil energi og humør.
• Søg professionel hjælp, hvis du har brug for det Hvis angsten påvirker din livskvalitet væsentligt, kan behandling som kognitiv adfærdsterapi være en stor hjælp. Professionel vejledning kan give dig konkrete værktøjer til at håndtere angsten hensigtsmæssigt og hjælpe dig med at bryde negative tankemønstre.

Hvis angsten føles overvældende, eller du mærker, at den begynder at begrænse din hverdag, kan det være en god idé at søge professionel hjælp. Angst er ikke noget, du behøver at tackle alene – der findes effektive strategier til at få det bedre.

Eyrs psykologer kan hjælpe, uanset om du opfylder diagnosekriterierne eller ej, og vi behandler milde til moderate angstlidelser. Vi tilbyder både kortvarige støttesamtaler og længerevarende behandling, alt efter dine behov.

Videokonsultationer gør det muligt at få hjælp, uanset hvor du bor, og uden lang ventetid. Under samtalen lytter vi til dine udfordringer og hjælper dig med at forstå dine tanker, følelser og reaktioner. Sammen undersøger vi, hvad der opretholder din angst, og identificerer strategier, der kan hjælpe dig videre. Målet er at give dig konkrete værktøjer, der øger din tryghed og frihed i hverdagen.

Vi kan også informere dig om andre relevante behandlingstilbud og hjælpe med en henvisning, hvis der er behov for det.