Livsstilsændringer

En livsstilsændring handler om at indføre nye vaner og rutiner for at forbedre ens sundhed og velvære. Det kan være små eller store justeringer i daglige aktiviteter, der påvirker både fysisk og mental sundhed. En livsstilsændring er ikke en kortvarig diæt eller en træningsudfordring, der varer i nogle uger, men en varig tilpasning af vaner, der skaber en sundere og mere balanceret hverdag.

Livsstilsændringer kan omfatte flere aspekter af livet, men de mest almindelige områder inkluderer:

• Kost: Sund og næringsrig mad danner grundlaget for et godt helbred. En livsstilsændring kan indebære at spise flere frugter og grøntsager, øge proteinindtaget eller vælge mere friske råvarer.
• Fysisk aktivitet: Regelmæssig motion har mange sundhedsmæssige fordele, herunder øget energi, bedre humør og reduceret risiko for sygdomme. En livsstilsændring kan fx være at øge den daglige bevægelse eller at starte en ny træningsform, som du nyder.
• Rygning og alkoholvaner: Et overforbrug af nikotin og/eller alkohol kan påvirke helbredet negativt og øge risikoen for forskellige sygdomme. Mange ønsker at reducere eller stoppe deres forbrug for at forbedre deres livskvalitet. En ændring kan fx være at drikke et glas vand for hver alkoholisk enhed eller at tage en tyggegummi efter måltider i stedet for en cigaret eller snus.
• Søvn: God søvn er essentiel for restitution, kognitiv funktion og generel sundhed. Mange undervurderer betydningen af søvn i en livsstilsændring. En forbedring kan fx være at undgå skærme og koffein før sengetid, skabe et roligt soveværelsesmiljø eller stå op på samme tid hver dag.
• Stresshåndtering: At prioritere mental sundhed og stresshåndtering er en vigtig del af en helhedsorienteret livsstilsændring. Eksempler kan være at praktisere mindfulness eller yoga, reducere unødvendige forpligtelser og finde tid til aktiviteter, der giver glæde og afslapning.

En vellykket livsstilsændring handler om at finde en balance, der passer til dig, og som du kan opretholde over tid.

Selvom vi med vores fornuft ved, hvad der er godt for os, kan hjernen stadig gøre det sværere at ændre livsstil. Den er nemlig programmeret til at foretrække øjeblikkelig belønning og undgå ubehag. Mange livsstilsændringer – hvad enten de handler om søvn, stresshåndtering, vaner eller sociale relationer – giver ofte ikke umiddelbare gevinster. Det tager tid, før vi mærker forbedringer. Derimod giver gamle vaner, såsom at vælge det, der føles lettest i øjeblikket, en hurtig belønning.

Dopamin, en vigtig neurotransmitter i hjernens belønningssystem, spiller en stor rolle i dette. Når vi gør noget, der giver øjeblikkelig glæde – som at scrolle på mobilen i stedet for at gå tidligt i seng eller spise fed og sød mad – frigives dopamin og giver os en følelse af tilfredsstillelse. Over tid lærer hjernen at forbinde visse handlinger med belønning, selv hvis de ikke nødvendigvis er gode for os på lang sigt. Derfor kan det skabe modstand at ændre rutiner – vi får i starten ikke den samme umiddelbare tilfredsstillelse af at opbygge nye, sundere vaner.

Hjernen er et vanedyr og søger det, der er kendt og komfortabelt. Når vi prøver at bryde gamle mønstre, opleves det ofte som en trussel mod stabilitet og forudsigelighed, hvilket kan skabe ubehag og modstand. Uanset om det handler om at reducere stress, spise sundere, træne mere, prioritere tid til sig selv eller bryde med en dårlig vane, kan selve forandringen føles udfordrende. Fordi hjernen søger at undgå ubehag, vil den ofte finde undskyldninger for at holde fast i gamle mønstre: “Jeg har ikke tid”, “Det vil alligevel ikke gøre en forskel” eller “Jeg starter i morgen”.

Derudover kan lavt selvværd og negativt selvsnak forhindre os i at opnå en varig livsstilsændring. Hvis vi tvivler på vores evne til at lykkes, kan det reducere motivationen og forstærke følelsen af, at vi ikke kan gennemføre det.

At ændre livsstil kan føles som en kamp, men ved at forstå, hvordan hjernen fungerer, og bruge strategier til at håndtere modstand, kan du øge chancerne for en varig og positiv forandring i hverdagen.

At ændre livsstil kan føles udfordrende, men små skridt i den rigtige retning kan give store fordele for både fysisk og mental sundhed. Der findes gode strategier, der kan hjælpe dig på vejen:

• Start småt og øg gradvist Store ændringer kan føles overvældende, men små skridt gør processen mere overskuelig. I stedet for at forsøge at ændre alt på én gang, kan du begynde med små tiltag, såsom at gå i seng 15 minutter tidligere, tage en kort gåtur i frokostpausen eller drikke et ekstra glas vand om dagen. Små vaner opbygges over tid og kan give en følelse af succes, der motiverer dig til at fortsætte.
• Lav en plan Tydelige mål og en konkret plan øger chancen for succes. Ønsker du at reducere stress? Afsæt tid til afslapning og hobbyer. Vil du sove bedre? Skab en fast aftenrutine og undgå skærme før sengetid. Hvis du vil skære ned på nikotin eller alkohol, kan du starte med at kortlægge dine vaner og finde alternative strategier, der fungerer for dig.
• Beløn dig selv Find belønninger, der giver dig glæde. Det kan være en god bog, en afslappende aften med din yndlingsserie eller en lille fejring, når du når en milepæl. At anerkende din fremgang – uanset hvor lille – kan give motivation til at fortsætte.
• Skab positive vaner Når en vane bliver en naturlig del af hverdagen, kræver den mindre viljestyrke. Hvis du vil spise sundere, kan du have næringsrige alternativer let tilgængelige. Hvis du vil bevæge dig mere, kan du gøre det til en vane at cykle eller gå på arbejde. Vil du reducere stress, kan du integrere korte pauser eller mindfulness-øvelser i din dag. Små, men regelmæssige ændringer kan give store sundhedsfordele over tid.
• Bliv bevidst om dine tanker Selvkritiske tanker kan gøre det sværere at fastholde gode vaner. Måske føler du, at du skal gøre alting perfekt, eller at det ikke nytter at prøve, hvis du ikke lykkes med det samme? Prøv at tale til dig selv, som du ville støtte en god ven. Mind dig selv om, at forandringer tager tid, og at tilbagefald eller udfordringer undervejs ikke betyder, at du har fejlet – men at du lærer og udvikler dig.
• Søg støtte Du behøver ikke at gøre alt alene. Tal med venner, familie eller kollegaer om dine mål, og lad dem støtte dig. At have nogen, der hepper på dig, kan gøre processen både nemmere og mere motiverende.
• Find aktiviteter, du kan lide Livsstilsændringer er lettere at opretholde, hvis du nyder dem. Hvis du vil være mere aktiv, så find en motionsform, du synes er sjov – måske passer dans, svømning eller vandreture bedre til dig end et fitnesscenter? Når du vælger noget, du faktisk kan lide, øger du chancen for at fortsætte på lang sigt.
• Vær tålmodig Store ændringer sker ikke fra den ene dag til den anden. Kroppen og hjernen har brug for tid til at vænne sig til nye vaner og rutiner. Det er helt normalt at støde på udfordringer undervejs, men det betyder ikke, at du skal give op. Vær venlig og tålmodig med dig selv, hav realistiske forventninger, og husk, at enhver fremgang – uanset hvor lille – er et skridt i den rigtige retning.

Psykologerne hos Eyr kan give støtte og vejledning, hvis du oplever at sidde fast i din forandringsproces. Vi tilbyder både støttesamtaler og længere behandlingsforløb, alt efter dine behov.

Videokonsultationer og digitale støtteværktøjer betyder, at vi kan yde hjælp og opfølgning uafhængigt af geografi og uden lange ventetider.

I samtalen lytter vi til det, du oplever som problematisk, og hjælper dig med at få en bedre forståelse af dine tanker, følelser og handlinger. Sammen kan vi udforske, hvad der fastholder dine udfordringer, og hjælpe dig med at identificere uhensigtsmæssige mestringsstrategier og barrierer for forandring. Vi kan give dig konkrete råd til tiltag, der kan forbedre din situation.

Vi kan også gøre dig opmærksom på andre hjælpetilbud og relevante tiltag samt hjælpe dig med en henvisning, hvis det er nødvendigt.