Stressmestring

Når vi oplever stress, aktiveres det autonome nervesystem, som styrer automatiske funktioner i kroppen, vi ikke behøver at tænke over – for eksempel vejrtrækning, hjerterytme og muskelspænding. Kroppen frigiver stresshormonerne adrenalin og kortisol, som gør os mere opmærksomme og forberedte på at håndtere udfordringer. Hjertet begynder at slå hurtigere for at sende mere blod og ilt til musklerne, og vejrtrækningen bliver hurtigere og mere overfladisk. Samtidig stiger blodtrykket, sanserne skærpes, og musklerne spændes for at være klar til hurtig reaktion. Fordøjelsen sættes på pause, da kroppen prioriterer energi til andre vigtige funktioner.

Disse reaktioner er nyttige i situationer, hvor vi skal handle hurtigt, for eksempel under en eksamen eller ved en fysisk trussel. Problemet opstår, hvis stress bliver langvarigt, og kroppen sjældent får tid til at falde til ro og restituere. Over tid kan dette føre til udmattelse, søvnproblemer, hovedpine, muskelspændinger, fordøjelsesproblemer og en følelse af overvældelse.

Stress i sig selv er ikke nødvendigvis negativt. Kortvarig stress kan være positivt og hjælpe os med at præstere bedre. Når stressen derimod varer ved over tid uden tilstrækkelig hvile og restitution, kan det få negative konsekvenser. Mange oplever konstant uro, koncentrations- og hukommelsesbesvær, søvnforstyrrelser eller fysiske gener som spændinger, hovedpine og maveproblemer. Derudover kan langvarig stress føre til irritabilitet, nedtrykthed og en følelse af at være overvældet.

Langvarig stress kan også påvirke vores handlinger, for eksempel ved at vi ignorerer kroppens signaler og fortsætter i et højt tempo uden tilstrækkelig hvile. Det kan også betyde, at vi nedprioriterer egenomsorg og samvær med familie og venner. Mange tyer til kortsigtede løsninger for at håndtere stressen, såsom øget indtag af alkohol, koffein eller usund mad.

Vedvarende stress opstår ofte, når vi oplever, at vi har for meget at håndtere og for lidt tid eller energi til at mestre det. Det kan skyldes arbejdsopgaver, der hober sig op, udfordringer i relationer eller økonomiske og helbredsmæssige bekymringer. Personlige egenskaber spiller også en stor rolle – perfektionisme, høje forventninger til sig selv og vanskeligheder med at sige nej kan gøre det svært at sætte grænser og tage nødvendige pauser. Mennesker, der ofte sætter andres behov før deres egne, er mere udsatte for langvarig stress. Hvis belastningen fortsætter uden tilstrækkelig hvile eller støtte, kan kroppen forblive i en stresset tilstand over længere tid. Faktorer som dårlig søvn, usund kost og manglende fysisk aktivitet kan også gøre det sværere at håndtere stress.

Hvis du kan genkende dig selv i disse beskrivelser, er det vigtigt at tage signalerne alvorligt og finde måder at reducere belastningen på.

Der findes mange metoder til at reducere stress og skabe mere balance i hverdagen. Det vigtigste er at finde strategier, der fungerer for dig, og som kan blive en naturlig del af dit liv. Små ændringer kan have en stor effekt over tid, og det handler ikke om at gøre alting perfekt, men om at tage vare på sig selv på en bæredygtig måde.

• Bliv bevidst om dine tankemønstre. Stress påvirker både kroppen og vores tanker, og måden vi tolker en situation på, kan have stor betydning for, hvor belastende den føles. Læg mærke til, hvordan du reagerer, når du er stresset – bliver du anspændt, irritabel eller mister du overblikket? Vær også opmærksom på din indre dialog. Mange bliver selvkritiske og føler, at de ikke slår til, hvilket forværrer stressen. Øv dig i at møde dig selv med forståelse, ligesom du ville gøre med en god ven.

• Sæt grænser og prioritér rigtigt. Øv dig i at sige nej til opgaver, der dræner dig for energi, og vær modig nok til at prioritere det vigtigste. Ikke alt behøver at være perfekt – spørg dig selv, hvad der faktisk er nødvendigt, og hvor du kan sænke kravene. At være tydelig overfor både dig selv og andre omkring dine grænser kan hjælpe dig med at undgå unødig belastning.

• Prioritér søvn, kost og fysisk aktivitet. Søvn er afgørende for at håndtere stress. Prøv at skabe gode aftenrutiner, undgå skærme før sengetid, og sørg for en behagelig søvnrytme. En næringsrig og regelmæssig kost giver stabil energi gennem dagen og kan forbedre koncentration og humør. Fysisk aktivitet er en af de mest effektive måder at reducere stress på, da det sænker stresshormoner og øger følelsen af velvære. Det vigtigste er ikke intensiteten, men at du bevæger dig regelmæssigt på en måde, der føles god for dig – en kort gåtur kan gøre underværker.

• Brug åndedræt og afslapning aktivt. Dyb vejrtrækning, mindfulness og muskelafspænding kan hjælpe kroppen med at finde ro i en hektisk hverdag. Selv få minutters bevidst vejrtrækning eller enkle afslapningsøvelser kan have en stor effekt på dit stressniveau. Yoga kan også være et godt redskab til at reducere både fysisk og mental spænding.

• Tilpas hverdagen – både på arbejde og derhjemme. Hvis stressen skyldes job eller familieforpligtelser, kan det være vigtigt at finde muligheder for tilpasninger. På arbejdspladsen kan det handle om at afstemme forventninger, reducere arbejdsbyrden eller skabe mere struktur i opgaverne. Det kan være en god idé at tage en snak med din leder om mulige løsninger, der gør arbejdssituationen mere håndterbar. Derhjemme kan det være en fordel at fordele opgaver, bede om hjælp eller forenkle rutiner. Små justeringer kan gøre en stor forskel og mindske den samlede belastning i hverdagen.

• Giv plads til hvile og glæde. Skab tid til små øjeblikke med ting, du nyder, hvad enten det er en hobby, musik, tid i naturen eller gode samtaler med venner. Selv korte pauser med noget, der giver glæde, kan hjælpe med at sænke stressniveauet og give mere overskud. Husk, at hvile ikke kun handler om søvn – det kan også være at læse en bog, lytte til musik eller blot sidde i ro uden nogen ydre krav.

• Tal med nogen, du stoler på. At dele sine tanker og følelser med andre kan give både støtte og nye perspektiver. Når vi holder stress for os selv, kan det føles endnu tungere, men ved at tale om det kan vi ofte få hjælp til at sortere tankerne og finde løsninger. Tal med en ven, et familiemedlem eller en kollega om, hvordan du har det. Hvis stressen bliver for overvældende, kan det være en god idé at søge professionel hjælp.

Hvis stressen føles uoverkommelig, eller du mærker, at den begynder at påvirke dit helbred betydeligt, kan det være en god idé at søge professionel hjælp. Stress er ikke noget, du skal håndtere alene, og der findes gode tiltag, du kan tage for at få det bedre.

Psykologerne hos Eyr har erfaring med stressrelaterede problemer og kan tilbyde støtte og vejledning, hvis du føler, at du sidder fast. Vi kan tilbyde både støttesamtaler og længere behandlingsforløb, afhængigt af dine behov.

Videokonsultationer og digitale støtteværktøjer gør det muligt for os at yde hjælp og opfølgning uafhængigt af geografi og uden lange ventetider.

Under en videokonsultation vil vi lytte til, hvad du oplever som problematisk, og hjælpe dig med at få en bedre forståelse af dine tanker, følelser og handlinger. Sammen kan vi udforske, hvad der opretholder dine udfordringer, og identificere uhensigtsmæssige mestringsstrategier, der gør, at du bliver ved med at sidde fast. Sammen finder vi konkrete tiltag, der kan forbedre din situation.

Vi kan også gøre dig opmærksom på andre relevante hjælpemuligheder og tiltag, der kan være tilgængelige for dig, samt hjælpe dig med henvisning, hvis det er nødvendigt.