Angst og uro

At blive overvældet af angst er ubehageligt og kan føles som et fysisk ubehag.

Udover den subjektive og mentale angstoplevelse udløser dele af vores autonome nervesystem en række processer, der påvirker f.eks. sanserne, hjerteslag, vejrtrækning, motorikken og svedproduktionen.

Hvis du er på en skovtur og støder på et vildt dyr, vil disse processer kunne hjælpe dig med at undgå eller overleve et angreb. Men hvis du bliver bange, fordi du skal holde et oplæg eller en tale til en forsamling, kan det, der er en helt naturlig angstreaktion, tværtimod være en hindring og udvikle sig til et stort problem. Pludselig kan du mærke, at dit hjerte banker og ryster, du får svært ved at trække vejret, du bliver varm blive varm, rødmer, sveder, har tunnelsyn og du høre en distraherende hyletone i hovedet. Du kan ikke tænke klart eller udføre det, du skal.

En angstlidelse er kendetegnet ved en lavere tærskel, for at sådanne reaktioner kan udløses, og for at reaktionen opfattes, som om at du er ude af kontrol. Oplevelsen kan forveksles med, at der er noget fysisk galt (f.eks. hjerteanfald eller slagtilfælde), og du kan få tanker om, at du er ved at blive skør, eller vil dø. Man kan let udvikle en sekundær "angst for angst" og begrænse sig for at undgå nye anfald.

Panikangst er kendetegnet ved hyppige og tilbagevendende panikanfald, der pludselig og uventet opstår. Det anslås, at ca. 1,3 procent af mænd og lidt mere end dobbelt så mange kvinder oplever sådanne anfald inden for et år. Hvis anfaldene i sig selv eller frygten for nye anfald forhindrer dig i at leve normalt og reducerer din livskvalitet over tid, kan diagnosekriterierne for panikangst være opfyldt.

Agorafobi er frygten for at forlade hjemmet, købe ind i butikker, besøge større folkemængder og offentlige steder eller rejse alene med offentlig transport. Hvis du har agorafobi, kan panikanfald opstå i situationer eller steder, hvor du er bange. Lidelsen kan være meget begrænsende og få dig til at undgå dagligdagen ved at isolere dig selv derhjemme som et resultat af at forsøge at undgå ubehag og nye angreb

Social fobi indebærer angst for sociale situationer, hvor andres opmærksomhed er rettet mod dig. Hvis du kæmper med dette, er kritik fra andre noget, du især frygter (og forventer). Måske har du lavt selvværd og oplever, at angsten kommer til udtryk ved f.eks. rødme, skælvende hænder, kvalme eller pludselig vandladningstrang. Nogle oplever også panikanfald. Det anslås, at cirka hver tiende dansker vil lide af social fobi i løbet af deres liv. Det er dermed ikke et problem, som du er alene om, selvom du måske føler dig anderledes og ensom, når du har det sådan.

Specifikke (isolerede) fobier omfatter angst, der er begrænset til noget meget specifikt. Det kan ofte være f.eks. særlige insekter eller dyr, højder, tordenvejr, mørke, flyvninger, små og/eller lukkede lokaler, besøg på offentlige toiletter, indtagelse af særlige fødevarer, tandlægebesøg, opkast, blod eller synet af legemsbeskadigelse. Ligesom agorafobi og social fobi kan kontakt med det frygtede fremkalde en panikreaktion. Hvis du har sådan en fobi, vil du sandsynligvis fungere helt normalt, så længe du ikke bliver konfronteret med det, du er bange for. Specifikke fobier kan således være mindre synlige blandt os i hverdagen, men selv dette er så udbredt, anslås det, at mindst hver tiende er påvirket af specifikke fobier

Generaliseret angst (GAD) beskriver en tilstand, der ikke er begrænset til bestemte situationer eller omstændigheder, men i stedet er generel og vedholdende. Det er kendetegnet ved tanker om bekymring og katastrofer. Man er derudover for det meste nervøs og man kan blive opleve at få et fysiske ildebefindende (f.eks. Muskelspændinger, rysten, svedtendens og/eller forstoppelse). Omkring fire procent af os bliver påvirket af dette i løbet af vores liv.

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) opstår som en efter en ekstremt skræmmende eller psykisk smertefuld oplevelse. Det kan f.eks. være en katastrofe, en alvorlig ulykke eller en overfald. Reaktionen kommer som et resultat af, at din egen eller andres fysiske, psykiske eller seksuelle integritet blev truet, hvilket blev for overvældende, idet det ikke var muligt at have kontrol over situationen. Selv længe efter oplevelsen er du følelsesmæssigt fastlåst i den skræmmende situation, du oplevede. Du kæmper med dårlige tanker og følelser, "flashbacks" og måske mareridt. Du bliver derudover begrænset af behovet for at undgå alt, der kan fremkalde dårlige minder. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle udvikler PTSD efter noget potentielt traumatisk. Der er dog foretaget individuelle undersøgelser ved alvorlige hændelser, hvor det har vist sig, at antallet af berørte mennesker, der efterfølgende oplevede symptomer, udgjorde størstedelen af ​​alle berørte. Cirka fem procent af den danske befolkning opfylder de diagnostiske kriterier for PTSD i løbet af vores liv.

Oplever du angst, der begrænser dig i hverdagen f.eks. socialt, på arbejde eller i studier, så din livskvalitet reduceres? Så bør du starte med at gøre noget for at få det bedre.

Prøv at imødekomme dine problemer med selvmedfølelse og egenomsorg. Hvis du har en kritisk indre stemme, kan det hjælpe meget at blive opmærksom på det. Tænk over, hvordan du ville tale med og hjælpe en god ven i samme situation, og prøv at hjælp dig selv på samme måde.

Tal med venner og familie.

Undgå social isolation.

Skab gode vaner for søvn, kost og motion.

Du kan kontakte din læge eller Psykiatrien i den kommune, hvor du bor for at finde ud af, om det, du kæmper med, giver dig ret til offentlige hjælpetilbud.

Der findes en masse god selvhjælpslitteratur og gode selvhjælpsprogrammer på internettet.