Er der noget, du spekulerer over?

Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål, så du nemt kan få svar på det, du spekulerer over.

Rul ned, og få svar på dine spørgsmål. Vi håber, at det er en hjælp!

Tjenesten

Hvad er Eyrs åbningstider?

Vores læger er til rådighed fra kl. 08-22 på hverdage og kl. 10-22 i weekenden, herunder søndag og helligdage. Du kan også kontakte kundesupport via chat i samme tidsrum.

Hvad kan jeg få hjælp til af Eyr-lægerne?

Hos os får du lægelig rådgivning og behandling. Baseret på en lægelig vurdering kan Eyr-lægerne udskrive en e-recept, de kan også give dig en henvisning. Har du brug for en fysisk undersøgelse og blodprøver, skal du gå til din praktiserende læge.

Her kan du læse, hvilke symptomer vores læger normalt kan hjælpe dig med via videosamtale.

Kan Eyr hjælpe mig med alle medicinske problemer?

Nej, ikke alle problemer. Lægerne udskriver ikke recepter på medicin, der er vanedannende eller stærkt vanedannende. I de tilfælde, hvor en fysisk undersøgelse er nødvendig, vil lægen anbefale dig at opsøge din praktiserende læge, lægevagten eller sygehuset.
Ved akut behov for lægehjælp – ring til alarmnummer 112.
Her er nogle eksempler på situationer hvor du ikke skal ringe til os men 112:

  • Brystsmerter
  • Kraftige blødninger
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Hovedskader
  • Benbrud
  • Pludselige stærke smerter
  • Moderate og omfattende brandsår
  • Psykose, forvirring og ændring i mentale tilstand
  • Anfald og kramper

Må jeg bruge Eyr i udlandet?

Ja, du kan snakke med Eyr-lægen via en videosamtale hvor end du er i verden såfremt du har en god internetforbindelse. Husk at hente Eyr-appen inden du rejser/ ringer.

Kan børn bruge Eyr, hvis der er en værge med til konsultationen?

Ja, børn under 16 år kan bruge tjenesten ved tilstedeværelse af en værge. Værgen skal på forhånd logge ind med sit eget NemID. Personer over 16 år kan bruge tjenesten alene og kan benytte deres eget NemID.

Snakker lægerne engelsk?

Yes :-)

Henvisning

Kan jeg få en henvisning?

Eyr-lægen foretager altid en individuel lægelig vurdering. Hvis der findes tilstrækkelig information og behov hvor fysisk undersøgelse ikke er nødvendig, kan lægen lave en henvisning. I nogle tilfælde, hvor der er behov for fysisk undersøgelse og blodprøveresultater før henvisning, vil Eyr-lægen bede dig tage kontakt til din egen læge. Henvisningen sendes til henvisningshotellet.

Kan jeg få en lægeerklæring til brug for kørekort eller andre helbredsundersøgelser for arbejdet?

Nej, sådanne helbredserklæringer kræver som oftest en fysisk undersøgelse og kan ikke udfærdiges på videokonsultationen.

Kan jeg få en sygemelding af Eyr?

Eyr-lægerne er tilbageholdende med at udstede en sygemelding efter en videokonsultation, og de udsteder aldrig en sygemelding for en længere periode. Hvis lægerne efter en lægelig vurdering mener, at de har nok oplysninger til at udstede en kortvarig sygemelding, vil du kunne få det.

Kan jeg få en recept af Eyr-lægerne? Hvordan modtager jeg recepten?

Ja, hvis lægen mener at du har behov for medicin som fås på recept, udskrives en elektroniske recept nøjagtig på samme måde som hos din egen pratiserende læge eller fra sygehus. Såfremt du har et dansk CPR-nummer, ligger recepten på alle landets apoteker med det samme.

Kan jeg få en recept på vanedannende eller stærkt vanedannende medicin gennem Eyr?

Eyr-lægerne udskriver ikke recepter på vanedannende eller stærkt vanedannende medicin.

Sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger

Er tjenesten sikker? Hvordan håndteres mine oplysninger?

EYR bruger NemID til sikker godkendelse og login som alle offentlige dokumenter. Al kommunikation og alle sundhedsoplysninger krypteres under opbevaring og videregivelse. Eyr opfylder alle kriterier for informationssikkerhed i sundhedssystemet. Du kan stole på at dine oplysninger behandles på en sikker og god måde.

Har Eyr-lægerne adgang til min journal?

Eyr-lægen har tilgang til at se dine tidligere henvisninger og recepter. Eyr har også tilgang til patientjournalen hvis du har kontaktet os tidligere. Vi har ikke tilgang til din journal udover det, men kan i nødstilfælde indhente den gennem sundhed.dk

Får min praktiserende læge at vide, at jeg har benyttet Eyr?

Nej, din egen læge får ikke automatisk besked at du har kontaktet Eyr. Alle læger der behandler dig kan alligevel se dine tidligere recepter. Hvis du har behov for at din egen læge får tilgang til journal fra Eyr, kan Eyr-lægen sende journalnotater som epikrise til din praktiserende læge.

Priser og betaling

Hvor meget koster en konsultation hos Eyr?

En konsultation hos Eyr koster 280 kr.

Skal jeg betale, hvis jeg ikke har fået den hjælp, jeg har brug for, efter en konsultation?

Som regel refunderer vi omkostningerne til de kunder, som føler, at de ikke har fået den hjælp, de har brug for, eller som er blevet henvist til deres praktiserende læge med henblik på en fysisk undersøgelse. Kontakt os på support@eyr.md, hvis du ikke fik den hjælp, du forventede. Vi hører gerne fra dig.

Kan du ikke finde det, du leder efter?


Send en mail til support@eyr.md eller ..

Nuværende
ventetid

5 min 29 sec