Prævention

Ikke-hormonelle præventionsmidler, "Naturmetoderne"
Omfatter afbrudt samleje og brugen af såkaldte "sikre perioder". Disse metoder beskytter ikke mod smitte, og effekten er lille. Derfor egner disse metoder sig kun godt til informerede, stabile par, som kan acceptere en uventet graviditet. Ammeperioden uden menstruation er en relativt sikker periode, men forudsætter fuld amning, ingen menstruation og mindre end seks måneder siden fødsel1. Hvis bare ét af disse punkter ikke er opfyldt, aftager sikkerheden markant.

Livmoderindlæg (kobberspiral og hormonspiral)
Livmoderindlæg, også kaldet spiral, lægges ind i livmoderhulen. Svangerskab forebygges ved, at spiralen forstyrrer sædcellernes bevægelighed og forhindrer et eventuelt befrugtet æg i at fæstne sig til livmodervæggen.

Spiral anses som en sikker præventionsmetode, og omkring tre ud af 10 kvinder mellem 20 og 43 år benytter sig af den.

Det findes to hovedtyper spiral, kobberspiral og hormonspiral som er en kombination af spiral og hormonbehandling. Ulempen med kobberspiralen er, at den ofte giver større menstruationsblødninger, og i nogle tilfælde øgede smerter. Ved brug af hormonspiral vil blødningen i de fleste tilfælde blive mindre end normalt, blødningen kan også helt udeblive i lange perioder. Hormonspiral er sandsynligvis det sikreste, tilgængelige præventionsmiddel.

Kobberspiral giver præventionseffekt i fem år, hormonspiral kan give præventionseffekt i fem år (Mirena®, Kyleena®) eller i tre år (Jaydess®, Levosert®)

Ved skift af partner anbefales det under alle omstændigheder at bruge kondom som ekstra beskyttelse mod kønssygdomme

Barrieremetoder
Barrieremetoderne er kondom for mænd og pessar for kvinder. Kondomet er det eneste præventionsmiddel, der beskytter mod smitte. Kondom bør derfor benyttes af alle, der har samleje med personer, hvor muligheden for smitte med kønssygdomme er til stede.

Pessaret placeres som et skjold foran livmoderhalsen og skal hindre sædceller i at komme ind i livmoderhulen. Det skal sættes ind før samleje og blive inde nogle timer efter samleje. Det er lidt omstændeligt at bruge.

Barrieremetodernes sikkerhed afhænger i høj grad af korrekt brug, men anvendt rigtigt anses de for gode præventionsmetoder, der er fri for bivirkninger. Sæddræbende creme øger sikkerheden ved brug af kondom eller pessar, men sæddræbende creme alene er ikke tilstrækkelig prævention.

P-piller
P-piller indeholder hormonerne østrogen og gestagen/progesteron. Disse hormoner forekommer normalt i kvindens krop og er afgørende for ægløsning og svangerskab. P-pillen forhindrer ægløsning. Opbygningen af livmoderslimhinden og slimet i livmoderhalsen påvirkes også. Totalt set giver det god beskyttelse mod svangerskab. P-piller kan i enkelte tilfælde give bivirkninger, og det kan være fornuftigt at konsultere læge før valg af p-pille. Faren for blodpropper øges fra cirka tre tilfælde pr. 10.000 kvindeår blandt ikke-brugere til cirka seks tilfælde pr. 10.000 kvindeår blandt p-pillebrugere. .P-piller har en positiv effekt på menstruationssmerter og blødningsmængde. De har muligvis også en vis beskyttende effekt over for æggestok- og livmoderkræft, og fører sandsynligvis til en lille forøgelse af brystkræftrisikoen.

Kvinder over 35 år, som ryger, anbefales ikke at bruge p-piller på grund af den øgede fare for blodpropper. Det gælder også kvinder i alle aldre, som har haft en blodprop, eller som er arvelig belastet med øget risiko for at få blodpropper.

Vaginalring
P-ringen (Nuvaring®, Ornibel®) indeholder de samme hormoner som p-piller og er lige så effektive som præventionsmiddel. Da hormonerne tilføres skeden direkte, kan man bruge mindre mængder hormon, og derfor giver det også noget færre bivirkninger. Ringen sættes ind én gang om måneden af kvinden selv. Efter en uges ringfri pause, hvor der indtræffer en menstruationslignende blødning, sættes en ny ring ind i skeden på samme ugedag og på omtrent samme tid

P-plaster
Præventionsplaster er i princippet det samme som p-piller, men hormonerne tilføres kroppen på en anden måde. Plasteret indeholder østrogen og gestagen. Hormonerne optages i kroppen gennem huden og fører til, at ægløsningen ophører. Plasteret limes på huden en fast dag hver uge i tre uger, på dag 1, dag 8 og dag 15. Den fjerde uge bruges ikke plaster. I den uge vil der komme en lille menstruationsblødning. Virkninger og bivirkninger er som ved p-piller. Plasteret er noget dyrere i brug sammenlignet med piller.

Minipiller
Minipiller er piller som kun indeholder hormonet gestagen/progesteron, og ikke østrogen. De påvirker livmoderslimhinden og slimet i livmoderhalsen, så sædcellerne ikke trænger igennem til livmoderhulen. Efter nogen tids brug vil også ægløsningen i mange tilfælde udeblive. Kvinder, der bruger minipiller, vil ofte opleve uregelmæssige blødninger, men præparatet giver sjældent alvorlige bivirkninger. Minipiller medfører ikke øget risiko for blodpropper og kan være et godt alternativ til p-piller, navnlig hos kvinder, der ryger, er over 35 år eller er inde i en ammeperiode.

P-sprøjte
P-sprøjten indeholder samme type hormon som minipiller, og virker som minipillerne, men fører oftere til standsning af ægløsningen sammenlignet med minipillen. P-sprøjten bruges hver tredje måned og kræver, at kvinden går til lægen for at få sin sprøjte. Den medfører ofte, at menstruationen stopper helt op efter en startperiode med uregelmæssige blødninger. Det kan tage op til otte eller 10 måneder, i nogle tilfælde endda længere tid, før befrugtningsevnen genvindes. Af denne grund bruges p-sprøjten i stadig mindre grad.

P-stav
Dette er et præventionsmiddel, som indeholder samme type hormon som i minipiller (gestagen). Hormonet er støbt ind i en fire centimeter lang plaststav, som lægges ind under huden (implanteres ved hjælp af en tyk nål). Der udskilles dagligt en lille mængde hormon fra staven. På det norske marked sælges kun én p-stav, Nexplanon, med en virkningstid på tre år. P-staven fungerer ved at hæmme ægløsning og ved at gøre slimen i livmoderhalsen mindre gennemtrængelig for sædceller. Det er et meget sikkert præventionsmiddel. Som ved de øvrige minipillepræparater medfører det hos en del kvinder uregelmæssig og/eller langvarig blødning. P-staven skal sættes ind og fjernes ved lokalbedøvelse og kræver lægekonsultation.

Fortrydelsespillen
Fortrydelsespillen er en nødløsning, som kan benyttes efter et enkelt ubeskyttet samleje. Fortrydelsespillen er egentlig en minipille med noget højere hormonindhold end de almindelige minipiller.

Levonorgestrel (Norlevo®) skal tage inden 72 timer (tre døgn) efter samleje, mens ulipristal (EllaOne®) har effekt op til 120 timer (fem døgn) efter samleje. Ved amning regnes levonorgestrel (Norlevo®) som tryggere. Begge præparater kan købes uden recept. Man regner med, at denne metode mere end halverer risikoen for at blive gravid.

Støtteordning for kvinder 16-22 år
Støtteordningen giver gratis prævention, eller prævention til reduceret pris, for kvinder i aldersgruppen 16-21 år. Ordningen gælder p-piller, p-plaster, p-sprøjte, p-ring, p-stav, hormonspiral og kobberspiral. I aldersgruppen 16-19 år skal alle midlerne være gratis. I aldersgruppen 20-22 år gives 120 kroner i rabat pr. tre måneders brug, op til 480 kroner pr. år (2020).

Du kan altid benytte dig af receptfrie præventionsmidler som kondom.

"Naturmetoden" og fortrydelsespillen anbefales generelt ikke.

Før der kan udskrives prævention, skal lægen tale med dig og undersøge dig.

Lægen vurderer vægt, højde og BMI. Måler blodtryk og udfører en gynækologisk undersøgelse til indikationer. Celleprøve anbefales i overensstemmelse med screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft. Og det kan være aktuelt med prøvetagning for klamydia eller andre kønssygdomme. Unormal vaginalblødning skal altid udredes før opstart af hormonel prævention. Graviditet skal udelukkes før opstart med alle hormonelle præventionsmidler og spiral.