Diarré og opkast

Det findes en række vira, der kan give diarré og opkast. Nogle vira giver først og fremmest kvalme og opkast, andre giver hovedsageligt diarré – det mest almindelige er dog en kombination.

Det er også forskel på de forskellige typer vira i forhold til tiden, det tager, fra man bliver smittet, og til sygdommen bryder ud. I de fleste tilfælde tager det 2-3 dage, men både længere og kortere intervaller forekommer også.

Sygdommen kan vare op til en uges tid. Opkasttendensen aftager normalt efter 1-2 dage, mens diarré oftest varer noget længere.

Dehydrering

Omgangssyge er for de fleste en ufarlig tilstand, som går over i løbet af 3-7 dage. Et muligt problem ved omgangssygen er dehydrering. Du mister meget væske gennem både opkast og diarré, og derudover har du mindre lyst til både mad og drikke under sygdom. Dehydrering kan forårsage alvorlige problemer, især hos børn under to år og blandt ældre. For at undgå dehydrering er det vigtigt at drikke meget. Lidt og mørk urin er tegn på, at du ikke tager væske nok til dig. Hos små børn kan dehydrering også manifestere sig ved, at barnet bliver slapt og sløvt, muligvis irritabelt.

Den største fejl, man kan gøre, er ikke at få væske eller mad. Børn skal have tilbud om begge dele, selv om de kaster op. Det anbefales at drikke små mængder væske ad gangen (så lidt som 5 ml), men drik ofte – det kan også hjælpe mod kvalmen.

Spædbørn skal ammes så ofte som muligt, men sygdommen kan betyde, at de ikke har styrken til at tage mælk nok til sig. Man kan derfor supplere med hyppige, små portioner væske med sprøjte, flaske eller ske.

På apoteket kan du købe specielle væskeerstatninger (f.eks. Gem®), der også erstatter kroppens behov for salte og sukker. De kan anbefales, da de har den rette sammensætning af salte.

Det vigtigste er under alle omstændigheder, at man får nok væske. Til børn bør du derfor give dem det, de ønsker at drikke. Søde drikke (sodavand, juice), der ikke er fortyndet, bør om muligt undgås, da de øger væskemængden i tarmen og kan forværre diarréen. Der er intet i vejen for at give barnet mælk (i modsætning til, hvad man tidligere troede), men diarréen kan vare et par timer længere. Måske er det fornuftigt at give laktosefri mælk. Hvis man ikke kan bruge væskeerstatninger, kan små mængder salte kiks eller lign. være et godt tilskud.

Hvis den syge ikke er i stand til at indtage meget mad i en kort periode, er det harmløst, men man kommer sig hurtigere ved at fortsætte med at spise, selvom man kaster op. Det er intet i vejen for at spise helt normal mad i lidt mindre mængder. Let fordøjelige fødevarer som yoghurt, supper, kiks, revet æble og lignende kan være lettere at holde i sig. For voksne: Undgå cigaretter, kaffe og alkohol i sygdomsperioden.

Stoppende medicin

Der findes medicin, der dæmper diarré (Imodium®, Travello®). Generelt anbefales ikke brug af medikamenter. Diarré er kroppens måde at få bugt med infektionen på – virussen bliver "skyllet eller spulet" ud af tarmen. Medicin anbefales derfor kun, når væsketabet bliver ekstra stort, eller for at undgå diarré i specielle situationer (fx på flyrejse). Den type medicin bør ikke bruges af børn under 12 år.

God hygiejne

En person med omgangssyge skal være meget omhyggelig med håndhygiejne for at undgå at smitte andre. Dette betyder grundig håndvask med sæbe og masser af rindende vand efter toilettet og inden madlavning. Det anbefales også, at man bruger sit eget håndklæde eller engangshåndklæde. Håndsprit kan ikke erstatte sæbevask og rindende vand.

Hvornår kan man komme tilbage i daginstitution, skole og på arbejde?

Ifølge myndighederne kan du vende tilbage til job og skole, når du føler dig frisk. Da du kan udskille smitsomme stoffer, selv efter at symptomerne er aftaget, er det ekstra vigtigt med god håndhygiejne de første dage, efter du er kommet dig.

Mennesker, der håndterer mad i for eksempel i storkøkkener eller kantiner, bør ikke vende tilbage til arbejde før 48 timer efter, at opkast og diarré er stoppet.

Børn med akut diarré skal holdes hjemme, mens de har symptomer, og de bør ikke vende tilbage til daginstitutionen før to dage efter, at de er blevet symptomfri. Det gælder også for blebørn.

Børn, der normalt har tendens til løs afføring, behøver ikke at blive holdt væk fra børnehaven. Det er forældrene, der afgør, om barnet har en unormal diarrétilstand. I tilfælde af diarré, hvor der er mistanke om, at infektionen er kommet fra mad (for eksempel efter en udlandsrejse), skal barnet undersøges af en læge, og det skal kontrolleres, om andre børn i børnehaven har symptomer.