Fordøjelsesgener

Halsbrand
Halsbrand eller sure opstød opstår på grund af syregener, som også kan sviende brændende smerter under mellemgulvet. Syregener betegnes i fagsproget som reflux, hvilket betyder tilbageløb. I denne sammenhæng er det syre fra mavesækken, der løber den forkerte vej og kommer op i spiserøret. Slimhinden i mavesækken kan tåle syren, mens slimhinden i spiserøret irriteres. Det udløser ubehag eller smerter, og hyppig reflux kan føre til en betændelsestilstand i slimhinden. Refluxgener er meget almindelige. 5-10 procent af den voksne befolkning har daglige gener fra halsbrand. De mest almindelige årsager til syregener er reflux, mavesår, fordøjelsesbesvær og alkohol.

Forstoppelse
Forstoppelse defineres som træg, hård eller sjælden afføring. Problemet er omfattende blandt ældre mennesker og er tre gange så almindelig blandt kvinder som mænd. 20 % af befolkningen har forstoppelse og 10 % bruger afføringsmidler.

Det er store forskelle på, hvor ofte børn har afføring. Enkelte kan gå på toilettet flere gange dagligt, andre en gang om ugen. Det at have afføring meget ofte eller sjældent kan være tegn på forstoppelse. Det er ikke unormalt, at forstoppelse er forbundet med, at barnet har ufrivillig afføring (enkoprese).

Hos mange personer kan man ikke pege på klare årsager til forstoppelse. De hyppigste forklaringer på forstoppelse er uregelmæssige afføringsvaner, fiberfattig kost, begrænset fysisk aktivitet, højt medicinforbrug, misbrug af afføringsmiddel og tilstanden irritabel tarm. Høj alder er i sig selv ingen risikofaktor for forstoppelse, men ældre mennesker har flere tilstande, der fører til forstoppelse

Synligt blod i afføringen
Synligt blod i afføringen skyldes typisk hæmorroider, rifter i endetarmsåbningen, infektionssygdomme i tarmen (turistdiarré), polypper i tyktarmen og sjældnere andre sygdomme.

Hæmorroider kan være et resultat af forstoppelse, graviditet, langvarig diarré og en lang række andre årsager. Tilstanden er kendetegnet ved episoder med blødning af lyst, rødt blod i forbindelse med tømning af afføring, der kan sprøjte ud over indersiden af toiletkummen, en ofte lang sygehistorie, og du har måske mærket "kugler" i endetarmen.

Rifter i endetarmsåbning, analfissur, ses af og til hos småbørn, hos kvinder efter fødsel, som resultat af forstoppelse eller som en tilbagevendende tilstand. Der kan typisk ses en smertefuld rift i slimhinden, mange føler at "det revner", og der ses typisk frisk blod uden på afføringen.

Infektionssygdomme i tarmen, turistdiarré, kan give rifter og sår i slimhinden i tarmen, som fører til, at der er blod i afføringen.

Polypper i tyktarmen er oftest symptomfrie, men store polypper kan skabe et trangt parti i tarmen, og det kan nogle gange bløde lidt.

Mavesmerter
Mavesmerter inddeles i akutte og kroniske (langvarige).

Akutte mavesmerter skal som hovedregel behandles på lægevagten, da årsagerne kan være alvorlige og ikke rigtigt kan vurderes via video. Navnlig ved feber, stærke smerter, graviditet eller påvirket almen tilstand.

Tilbagevendende mavesmerter er et af de mest almindelige symptomer, børn oplever. Definitionen på tilbagevendende mavesmerte er, at de forekommer tre eller flere gange i løbet af en tremåneders periode, og at de forstyrrer barnets normale aktiviteter. Hos mange børn skyldes det forstyrrelser i fordøjelsessystemets funktioner og kun undtagelsesvis en kropslig sygdom. Ubehaget kan være forårsaget af forskellige psykiske eller kropslige tilstande.

Diagnosen forudsætter, at lægen udelukker, at der foreligger en kropslig (somatisk) sygdom. Når lægen har udelukket en underliggende sygdom som årsag til smerten, anvendes også betegnelsen funktionelle mavesmerter.

Det er ikke unormalt, at voksne i perioder også kan opleve tilbagevendende mavesmerter. Disse bør også udredes ved læge, for at udelukke kropslig (somatisk) sygdom.

Halsbrand
Receptfrie syreneutraliserende midler hjælper godt mod syregener.

Følgende livsstilsråd kan hjælpe:

• Undgå store, fede, stærkt krydrede eller sene måltider. Vær forsigtig med kaffe
• Rygestop
• Klods sengens hovedende op, hvis du er generet af mange natlige syregener
• Ved overvægt bør du slanke dig
• Undgå tætsiddende tøj – det kan reducere tilbøjeligheden til reflux
• Afstå fra sene og store aftenmåltider. Spis ikke de sidste 3 timer, før du går i seng
• Undgå mad, der irriterer slimhinden direkte som fx citrusfrugter, tomater, kaffe, sure bær og sodavand
• Forstoppelse skal behandles
• Undgå arbejdsstillinger, hvor du sidder foroverbøjet i lang tid
• Tyggegummi giver øget spytproduktion og kan være til hjælp for nogle

Det er vigtig at blive undersøgt af en læge ved vedvarende symptomer og utilpashed.

Forstoppelse
De vigtigste principper i behandlingen er regelmæssige afføringsvaner, en grov og fiberrig kost, rigeligt at drikke, regelmæssig motion og om nødvendigt brug af afføringsmidler. Behandlingen skal altid være individuel og skal tilpasses eventuelle underliggende årsager.

Synligt blod i afføringen
Hæmorroider behandles med fiberrig kost og gode toiletvaner.

Rifter i endetarmsåbningen heler normalt af sig selv, men også her er det vigtigt, at afføringen bliver blød, så du ikke skal bruge mange kræfter på at trykke den ud.

Ved usikkerhed om diagnosen skal du søge læge. Det er ikke alt, som bløder fra endetarmen, der er hæmorroider, og derfor skal gentagen blødning kontrolleres af en læge. Nye blødninger efter 40-årsalderen skal undersøges af en læge, og tarmblødning kombineret med sygdomsfølelse kræver også et snarligt lægebesøg. Akutte, kraftige blødninger kræver øjeblikkelig hjælp.

Mavesmerter
Hvis lægen finder en kropslig sygdom, skal den selvfølgelig behandles. Hvis lægen kan udelukke kropslig sygdom, gælder følgende:

Tag barnet alvorligt. Ofte er det tydeligt for forældrene, hvis det er en uskyldig tilstand, som man ikke behøver at opsøge lægen for. Andre gange er det vigtigt for både barnet og forældrene at få lægens vurdering. En grundig samtale med lægen om mavegenerne, en lægeundersøgelse, hvor lægen føler på maven, måske nogle enkle prøver, vil afkræfte, at der er en underliggende, organisk sygdom. For de allerfleste er det den eneste form for behandling, der er nødvendig. Medicin har ikke relevans i behandlingen af denne type tilbagevendende mavesmerter. Nogle kan opleve lindring ved at bruge såkaldte probiotika. Der er ikke forskning, som viser effekt af andre kostregulerende tiltag. Barnet bør leve så normalt som muligt og deltage i alle de aktiviteter, der er almindelige og ønskelige. Gør ikke noget større nummer af smerteanfaldene. Bliver det for slemt, kan barnet lægge sig et stykke tid.

Søg altid læge, hvis generne ændres, og appetitten reduceres, ved manglende vægtstigning eller vægttab, ved unormal slaphed eller ved blod i afføringen.