Skal man have en diagnose for at tale med en psykolog?
Nej, du behøver ikke have en diagnose for at tale med en psykolog. Mange opsøger en psykolog i forbindelse med helt almindelige, men krævende livssituationer – såsom stress, parforholdsproblemer, relationer, arbejdspres, lavt selvværd, søvnproblemer eller følelsen af at sidde fast i livet.
Psykologer er uddannet til at møde mennesker med forskellige behov, og det er helt normalt at gå til samtaler uden at have en psykisk lidelse. Nogle ønsker støtte i en svær periode, mens andre ønsker at udforske egne tanke- og adfærdsmønstre for at skabe forandring eller forebygge, at små problemer vokser sig større.
Psykologer har også kompetence til at udrede og behandle psykiske lidelser. Hos Eyr foretager psykologerne ikke udredning og diagnosticering, men kan hjælpe med kortlægning og behandling. Hvis du oplever symptomer på let til moderat depression, angst, belastningsreaktioner eller lignende, kan psykologen tilbyde behandling baseret på anerkendte metoder.
Uanset hvad du kommer med – stort eller småt – er du velkommen til at tale med en psykolog.