At sætte grænser, når hverdagen kræver sit

Når kalenderen hurtigt fyldes op med arbejdsprojekter, fritidsaktiviteter, sociale sammenkomster og alt det praktiske, der skal gøres, kan overskuddet hurtigt begynde at dale. For at undgå at efteråret bliver en kontinuerlig øvelse i at løbe efter sin egen tidsplan, handler meget om, hvordan vi håndterer egne og andres forventninger i hverdagen.

Hvorfor er det så svært at sætte grænser?

I psykologien taler vi om grænser som en helt grundlæggende måde at varetage eget helbred og egen kapacitet på. Alligevel er det ofte krævende i praksis.

Det er sjældent én stor beslutning, der gør os overvældede. Oftest sker det gradvist gennem alle de små »ja'er«, vi siger i hverdagen, når vi egentlig mærker, at det bliver for meget:

• Du siger ja til en ekstra opgave på arbejdet, selvom listen allerede er fuld.
• Du takker ja til sociale planer, du egentlig ikke har energi til.
• Du strækker dig langt for at opfylde forventninger fra andre, fordi det føles ubehageligt at sige nej.

At sætte grænser handler ikke om at være afvisende eller usamarbejdsvillig. Det handler ganske enkelt om at mærke efter, hvad du har kapacitet til – og turde prioritere derefter.

Konkrete måder at øve sig i at sætte grænser på

At passe på sin egen kapacitet er ikke en personlig egenskab – det er en færdighed, du kan øve dig på. Her er nogle enkle, konkrete greb til hverdagen:

• Skaf dig tænketid: Du behøver ikke svare »ja« eller »nej« med det samme, når du bliver spurgt om noget. Gør det til en vane at sige: »Det bliver jeg nødt til lige at tjekke op på, før jeg ved, om jeg har mulighed for det – jeg vender tilbage til dig.« Det giver dig rum til at mærke efter, hvad du reelt har kapacitet til.
• Definer dine »faste nej'er« på forhånd: Det er nemmere at sætte en grænse, hvis du har besluttet dig på forhånd. For eksempel: »I dette efterår siger jeg nej til overarbejde om fredagen« eller »Jeg takker nej til sociale aftaler midt på ugen, når jeg har aftenarbejde dagen efter.« Når reglen er sat i fredstid, slipper du for at tage beslutningen under pres.
• Dårlig samvittighed betyder ikke, at du har gjort noget forkert: Det at sige nej skaber ofte et lille stik af dårlig samvittighed. Det betyder sjældent, at du har gjort noget forkert, men blot at du bryder et mønster, hvor du plejer at strække dig længere, end hvad godt er for dig.
• Læg uplanlagt tid ind i kalenderen: Hvis hele ugen er booket fra morgen til aften, skal der næsten intet til, før alt føles overvældende. Prøv at blokere tid i kalenderen, som er helt ubeskyttet – tid som bare skal gå til restitution, oprydning i dit eget tempo eller ingenting.
• Husk at prioritering koster: Hver gang du siger ja til en ny aftale eller opgave, siger du samtidig nej til noget andet – ofte til din egen restitution eller ro.
• Vær tydelig og kortfattet: Du behøver ikke lange forklaringer eller begrundelser for at takke nej. Et enkelt »Jeg har desværre ikke kapacitet til at være med til det lige nu« er helt tilstrækkeligt.

Når stressen bliver for meget

Hvis du har stærke mønstre med at tage meget ansvar, stille op for andre eller mærke høje krav til dig selv, kan det være svært at ændre disse vaner alene.

Hvis du oplever, at hverdagen føles overvældende, at du kæmper med at finde roen, eller mærker en begyndende udmattelse, kan det være godt at sortere tankerne sammen med nogen.

Mange har stor glæde af at tale med en psykolog for at:

• Blive bevidst om egne mønstre og forstå, hvorfor det er svært at sætte grænser.
• Få redskaber til at håndtere forventningspres på arbejdet og privat.
• Finde en bedre balance mellem krav og restitution.

Lavtærskel support, når du har brug for det

Hos Eyr behøver du ingen henvisning for at tale med en psykolog. Vores samtaler foregår over video, så du nemt kan få faglig opfølgning i en hektisk hverdag – lige når det passer dig.