Har du smerter i nakken?

Fredrik Bløndal, Fysioterapeut Last updated 2. december 2024

Nakkesmerter er en udfordring, som de fleste oplever på et tidspunkt i livet. Det kan være en kilde til stor irritation i hverdagen og i værste fald påvirke arbejdslivet og livskvaliteten, hvis smerterne bliver alvorlige.

Nakkesmerter opstår ofte som følge af problemer i muskler, led eller sener i nakken eller i den øvre ryg. Smerterne skyldes typisk af en af tre hovedårsager:

  • Akut skade opstår, når nakken udsættes for en pludselig og ofte voldsom belastning, som f.eks. ved en hård opbremsning i trafikken eller et fald.

  • Overbelastning sker, når nakkens muskler og sener gradvist bliver belastet over tid, ofte på grund af gentagne eller statiske positioner, der kan udløse smerter.

  • Slitage, som er aldersrelateret, gør nakkens led, muskler og sener mindre fleksible, hvilket naturligt øger risikoen for smerter og skader.

Hvordan behandler man nakkesmerter?

Fysisk træning er den mest veldokumenterede behandling mod smerter i muskler og led. Det gælder også for nakkesmerter. Målrettede fysioterapeutiske øvelser er en særlig effektiv metode til at behandle nakkesmerter, da det fokuserer på at genoprette nakkens funktion og reducere smerter gennem specifikke øvelser og behandlingsteknikker.

I langt de fleste tilfælde kan fysioterapeutisk behandling af nakkesmerter trygt startes via en videokonsultation uden behov for en fysisk undersøgelse. Fysioterapeuten tilrettelægger behandlingen ud fra sygdomshistorie, symptomer og enkle online tests for at sikre, at alt er som det skal være. Videokonsultation er derfor en nem og effektiv løsning til behandling af nakkesmerter.

Download Eyr-appen og book din konsultation

Hvordan fungerer fysioterapi til nakkesmerter?

Fysioterapeuten hjælper med at identificere årsagen til smerterne og lave et individuelt træningsprogram, der styrker nakkens muskler, forbedrer bevægeligheden og mindsker spændinger. Derudover kan man få vejledning i ergonomi og korrektion af kropsholdning, hvilket er vigtigt for at forebygge tilbagevendende smerter.

Det er vigtigt at aflaste nakken ved at undgå de aktiviteter og arbejdsstillinger, der udløser smerterne. Samtidig kan øvelser, der fremmer bevægelighed og styrker nakkens muskler, være med til at lindre smerterne og forhindre, at de vender tilbage.

Start behandlingen så tidligt som muligt

Det er vigtigt at starte behandling af nakkesmerter så tidligt som muligt for at undgå, at smerterne udvikler sig og påvirker din hverdag yderligere. Tidlig behandling, der inkluderer øvelser, der forbedrer bevægelighed og styrke, kan mindske risikoen for, at smerterne bliver kroniske.

Start nu - Download Eyr-appen

Er mine nakkesmerter egnet til fysioterapi?

Fysioterapi til nakken er egnet til alle, der oplever smerter, spændinger eller nedsat bevægelighed i nakkeregionen. Det kan være relevant, uanset om smerterne skyldes akutte skader, overbelastning, dårlig kropsholdning, stress eller aldersrelateret slid.

Behandlingen er også velegnet til personer, der oplever nakkesmerter kombineret med hovedpine, svimmelhed eller smerteudstråling til skuldre og arme. Fysioterapi kan tilpasses individuelle behov og er derfor både effektiv for dem, der ønsker at genoptræne efter en skade, og for dem, der ønsker at forebygge fremtidige problemer gennem målrettet træning og vejledning.

Book tid hos en fysioterapeut i dag

Med vores app kan du let booke en videokonsultation med en fysioterapeut og få hjælp til dine smerter. I samarbejde udarbejder I en personlig behandlingsplan, der støtter dig på vejen mod en mere behagelig hverdag. Samtidig får du adgang til Injurymap-appen med et øvelsesprogram, der er skræddersyet til dine nakkesmerter.