Få overskuddet tilbage efter ferien

Syntes du, at det kan være lidt svært at komme tilbage til hverdagens rutiner efter en lang ferie? Har du problemer med koncentrationen, og oplever du at have mindre overskud til hverdagens problemstillinger? Få psykologens bedste tips til at komme tilbage til hverdagen igen.
Rutiner forsvinder, alkoholforbruget stiger, sene nætter og dovne morgener. Kan du genkende dig selv? Mange oplever, at det er svært at vende tilbage til hverdagen efter en lang ferie, og det kan være udfordrende at opgive ferievanerne, når hverdagen igen gør sit indtog, og sommeren nærmer sig det tidligere efterår. Ja, nogle kan endda være triste over, at der er et helt år til den næste sommerferie.
Det kræver ofte kun få justeringer i hverdagen, for at få mere fart i kroppen og hovedet, så du er tilbage på toppen igen.
Søvnrutiner
Søvn er en af de vigtigste ting for, at vi fungerer maksimalt i hverdagen. Mange mennesker har mistet de gode søvnrutiner i ferien, og det er derfor vigtigt at komme tilbage i en god døgnrytme, når hverdagen er tilbage, siger psykolog hos Eyr, Oshadie Simonsen.
Det kan tage et par dage at ændre døgnrytmen, så hvis det er muligt, er det en god idé at tænke over det et par dage før, at du vender tilbage til arbejdet.
Mindre alkohol
Et glas vin mere? Pludselig var flasken med hvidvin tom igen. Et stigende alkoholforbrug er almindeligt i ferien, men det kan være en god idé at lægge det på hylden, når ferien er forbi. Selvom mange mennesker hurtigere falder i søvn efter et par glas vin, er søvnkvaliteten dårligere, og du vågner mindre afslappet end normalt. Det kan få koncentrationen til falde, og det bliver sværere at klare overgangen mellem ferien og hverdagen.
Fysisk aktivitet
Det er ikke alle, der går eller løber i løbet af ferien. Nogle tager helt fri fra alle rutinerne i ferien. Men fysisk aktivitet skaber overskud og energi. Efter en lang ferie med meget afslapning kan det virke som et uoverskueligt projekt at komme tilbage til træningsrutinen.
Efter ferien er alle nødvendigvis ikke fysisk trætte, men mange bliver psykisk trætte af at vende tilbage til hverdagen. At komme i gang med den daglige træning giver overskud og energi. Det hjælper både koncentrationen og etablering af en god søvnrutine.
Giv dig selv tid
Nogle gange tager det et stykke tid at komme tilbage til det aktivitetsniveau, du havde på arbejdet før ferien, og det er helt i orden. Har du glemt din adgangskode over sommeren? Det betyder, at du har haft en ferie, hvor du har haft muligheden for at slappe helt af.
For nogle tager det er par dage, mens det for andre kan det tage op til to til tre uger at komme helt tilbage til hverdagens rutiner. Giv dig selv tid til at vende din krop og sind til at ferien er overstået. Det er ofte først et par uger efter, at man lægger mærke til, hvor godt ferien har været for hovedet og kroppen, og man kan igen mestre at balancere hverdagens pligter.
Planlæg noget at glæde dig til
Et typisk tegn på “ferieblues” er følelsen af, at der er alt for langt til næste store højdepunkt. Sørg for at have små ting i hverdagen at se frem til – det kan være en gåtur med en ven, en tur i biografen eller en weekend væk. Hjernen trives med forventning, og det kan give et tiltrængt humørløft midt i en travl uge.
Skru ned for multitasking i starten
Når vi vender tilbage til arbejdet efter ferien, kan det føles som et chok for hjernen at skulle håndtere alle krav og al den nye information på én gang. Undgå at kaste dig over for mange opgaver samtidig – det mindsker stress og giver dig en bedre følelse af overblik. Start dagen med én vigtig opgave og byg roligt videre derfra.
Tag lidt af ferien med dig
Mange tror, at alt, der minder om ferien, skal pakkes væk, men det kan være guld værd at bevare små elementer. Måske er det at drikke morgenkaffen på altanen, gå en aftentur eller sætte tid af til en hobby. Små ferievaner kan gøre overgangen blødere og hjælpe dig med at holde fast i roen.
Vær opmærksom på din indre stemme
Den måde, vi taler til os selv på, har stor betydning for, hvordan vi oplever hverdagen. Hvis du hele tiden tænker “nu er det bare slid og slæb igen”, vil kroppen reagere med modvilje. Prøv i stedet at minde dig selv om alt det, hverdagen giver – stabilitet, mening og nye muligheder.
Tilbage til hverdagen med Eyr
Hos Eyr kan du tale med en psykolog – trygt, anonymt og uden at møde op fysisk. Det er helt okay at bede om hjælp, også selvom det “bare” føles lidt tungt. Måske har du brug for at sortere tankerne, finde nye strategier til at håndtere udfordringer eller få støtte til at stå i svære følelser.
Eyrs psykologer er tilgængelige via video, uanset hvor du befinder dig. Book en samtale, når det passer dig, og få hjælp til at finde tilbage til hverdagen.