Urinvejsinfektion

Urinvejsinfektion (blærebetændelse) er en infektion i urinblæren. Den skyldes som regel bakterier, der kommer ind i urinblæren. Vandladningen kan være smertefuld.

Man oplever svie, hyppig vandladning og varmefølelse i underlivet under og efter vandladning.

  • Symptomer

    Man skelner mellem komplicerede og ukomplicerede urinvejsinfektioner.

    Ukomplicerede urinvejsinfektioner er uden kendte, komplicerende forhold i urinvejene. Det er en overfladisk bakteriel infektion i slimhinderne i blæren og urinrøret med en varighed på typisk mindre end en uge hos en ellers sund og ikke-gravid kvinde.

    Komplicerede urinvejsinfektioner opstår, hvor anatomiske eller andre forhold hos patienten kan påvirke forløbet, og omfatter alle urinvejsinfektioner hos gravide, hos mænd, børn, og ældre over 65 år. Kompliceret urinvejsinfektion skal behandles af lægevagten.

    Det er næsten udelukkende bakterier fra tarmen, som er årsag til urinvejsinfektioner, og i 3 ud af 4 tilfælde skyldes det bakterien E. coli. Bakterierne kan komme ind i urinblæren ved at vandre fra huden og gennem det korte urinrør hos kvinder og ind til blæren. De kan også komme direkte fra tarmen gennem blærevæggen. Ved stigende østrogenmangel efter overgangsalderen bliver slimhinderne i både skeden og urinvejene tørre, tynde og mindre modstandsdygtige mod bakterier. Risikoen for en infektion øges derfor i denne periode.

    Ved samleje, hvor penis presser mod den forreste skedevæg, kan bakterier komme over i urinen fra området omkring urinrørsåbningen og fra kirtler langs urinrøret. Det er derfor ikke unormalt, at der kan opstå blærebetændelse efter samleje.

    Der synes også at være en sammenhæng mellem sjælden vandladning og hyppig blærebetændelse. Kvinder som lader vandet sjældent, og som holder sig ved vandladningstrang, giver uvedkommende bakterier mere ro til at formere sig. Dermed øges risikoen for at få blærebetændelse.

    Ved en urinvejsinfektion opleves typisk svie, hyppig vandladning og varmefølelse i underlivet under og efter vandladning. Symptomerne er så typiske, at langt de fleste, som har haft blærebetændelse, vil være i stand til at stille diagnosen selv.

    Blærebetændelse er meget almindelig, og i aldersgruppen 26 til 30 år er der 100 gange så mange kvinder som mænd, der får urinvejsinfektion.

    Langt de fleste bliver hurtigt raske med behandling. En ukompliceret blærebetændelse har desuden et godartet forløb, også uden behandling. Med rigelig væske og ved at undgå at fryse vil de fleste få det bedre efter kort tid, selv uden medicin.

    I sjældne tilfælde kan en nedre urinvejsinfektion sprede sig til de øvre dele af urinvejene og medføre nyrebækkenbetændelse. Dette fører til forværring af generne og oftest feber og ryg- eller mavesmerter. I de situationer bør du kontakte lægevagten.

  • Hvad kan jeg selv gøre

    Der er flere ting, du selv kan gøre for at forebygge blærebetændelse:

    Lad vandet, når behovet melder sig, og undgå at holde igen ved vandladningstrang. Undgå at fryse på benene. Sid ikke på et koldt underlag. Undgå brug af pessar og sæddræbende midler, der ser ud til at øge risikoen for urinvejsinfektioner Tranebær har ikke dokumenteret effekt i gode studier. Nogle kvinder med hyppige urinvejsinfektioner bruger tranebærudtræk (1,5 dl 2 gange dagligt) eller tranebærjuice, men det er usikkert, om det har en effekt.

  • Hvad kan Eyr hjælpe med
    • Eyr kan hjælpe med at stille diagnosen urinvejsinfektion og skelne mellem ukompliceret og kompliceret urinvejsinfektion
    • Eyr kan udskrive recept på antibiotika ved ukompliceret urinvejsinfektion, hvis der ikke er mulighed for konsultation ved egen læge
    • Eyr kan give råd og vejledning
    • Eyr kan henvise til specialist, når det er nødvendigt
    • Lægerne i Eyr behandler ikke kompliceret urinvejsinfektion, herunder symptomer på urinvejsinfektion hos mænd, børn og gravide.

Med Eyr på mobilen har du altid lægen lige ved hånden

Tag en videosamtale med lægen – hvor og hvornår det passer dig. Hent appen for at bestille en konsultation nu.

Reference: Lægehåndbogen og Norsk Legehåndbok, NEL

Redigeret og medicinsk kvalitetssikret af dr. Theresa Franck, speciallæge i almen medicin.