Psykiske gener

Psykiske gener er noget, de allerfleste af os oplever fra tid til anden. Psykiske lidelser derimod betegner sygdomme med mere udtalte symptomer og tegn, som reducerer livskvaliteten.

Psykiske lidelser er årsagen til 1/3 af alle invaliditetsydelser, og gennemsnitsalderen ved tildeling af invalidepension er 46 år.

  • Symptomer

    Psykiske gener er tilstande, som opleves belastende, men ikke i så stor grad, at de karakteriseres som diagnoser. Psykiske gener påvirker ofte, men ikke altid, tanker, følelser, adfærd og væremåde og kan ofte medføre reduceret livskvalitet og gå ud over ens funktion i hverdagen

    Psykiske lidelser betegner derimod tilstande, hvor bestemte diagnostiske kriterier er opfyldt og er som regel mere belastende end psykiske gener. Psykiske lidelser påvirker ofte tanker, følelser, adfærd og væremåde mere end psykiske gener. Lidelserne fører ofte til reduceret livskvalitet og går ud over ens funktion i hverdagen. I lighed med kropslige lidelser omfatter psykiske lidelser både mindre alvorlige, moderate og meget alvorlige tilstande.

    Psykiske lidelser er et udbredt problem i alle aldersgrupper.

    Blandt børn og unge har 1/3 af 16-årige én gang i deres liv haft symptomer, der opfylder kriterierne for psykiatriske diagnoser som fx adfærdsforstyrrelser, angst eller depression, og ca. 8 % har på et givet tidspunkt en psykisk lidelse, oftest angst, depression og adfærdsforstyrrelser.

    Blandt voksne har 10-30 % i løbet af 1 år haft mindst én psykisk lidelse.

    På ethvert tidspunkt har 10 % angst og i løbet af livet vil 20-25 % opleve angst. Hyppigste angstlidelser, 5-10 % om året, er specifikke fobier og social angst, mens mindre hyppige angstlidelser, 0,5-3 %, er panikangst, agorafobi, generaliseret angstlidelse og tvangslidelse.

    På ethvert tidspunkt har 6-12 % depression og i løbet af livet vil 15-20 % opleve depression.

    I løbet af 1 år har 15 % alkoholmisbrug eller afhængighed. I løbet af livet har 15-20 % alkoholmisbrug eller afhængighed.

  • Hvad kan jeg selv gøre

    Har du angstgener, kan du prøve at finde ud af, om der er et mønster i dine gener. Ved milde og moderate gener kan du forsøge at opøve din evne til at tåle angstudløsende situationer, steder, genstande eller dyr og benytte dig af egenadministreret, internetbaseret kognitiv terapi.

    Ved depressionsgener anbefales motion og fysisk aktivitet, som er moderat effektivt ved mild og moderat depression. Undgå isolation. Oprethold normal døgnrytme. Undgå alkohol eller andre rusmidler. Egenadministreret, internetbaseret kognitiv terapi kan have god effekt.

    Du bør søge læge, når depressions- eller angstfølelsen hæmmer dig i dine daglige aktiviteter, eller har varet ved over længere tid. Du bør også søge læge ved symptomer på andre psykiske lidelser for at få god og rettidig hjælp.

  • Hvad kan Eyr hjælpe med
    • Eyr kan vurdere, om problemerne er relateret til psykiske gener eller lidelser.
    • Eyr kan give råd og yde støttesamtaler ved psykiske gener.
    • Eyr kan vurdere, om der er behov for henvisning til en specialist som en psykolog eller psykiater.
    • Eyr kan forny faste recepter med undtagelse af vanedannende medikamenter.
    • Eyr kan ikke ordinere antidepressiv eller beroligende medicin.
  • Har du selvmordstanker, får du hjælp her

    Akutte situationer

    Egen læge

    Din egen læge har en øjeblikkelig hjælpefunktion i dagtimerne.

    Lokal lægevagt

    Når problemet ikke er livstruende, men heller ikke kan vente, til du får kontakt med egen læge i åbningstiden, kan du ringe til den lokale lægevagt. I Region Hovedstaden skal du ringe 1813. Hos lægevagten får du kontakt med sundhedspersonale, som er trænet i at vurdere alvoren, og hvor meget situationen haster, og du får hjælp til at finde ud af, hvad du bør gøre. Lægevagten har også en oversigt over andre relevante ressourcer i kommunen, som kan hjælpe dig. Lægevagten har åbent døgnet rundt.

    Medicinsk nødnummer 112

    Ved livstruende situationer, som gælder psykisk sundhed og selvmordstanker, skal du ringe til alarmcentralen 112. Det er ikke altid let at vurdere, hvad der er livstruende. Ring hellere 112 én gang for meget end én gang for lidt. Alarmcentralen 112 er åbent døgnet rundt.

    Frivillige organisationer

    Ud over det offentlige hjælpeapparat findes der mange frivillige organisationer, der tilbyder støtte, information og hjælp til mennesker med selvmordstanker. Flere har hjælpetelefoner, chattjenester og støttegrupper.

    • Hjælpetelefoner

    https://www.livslinien.dk/

Med Eyr på mobilen har du altid lægen lige ved hånden

Tag en videosamtale med lægen – hvor og hvornår det passer dig. Hent appen for at bestille en konsultation nu.

Reference: Lægehåndbogen og Norsk Legehandbok, NEL

Redigeret og medicinsk kvalitetssikret af dr. Theresa Franck, speciallæge i almen medicin.