Migræne og hovedpine

Klyngehovedpine
Klyngehovedpine er en sjælden sygdom med symptomer, der kendetegnes ved kraftige, skærende eller sprængende smerter i eller omkring et øje. Smerten optræder som gentagne anfald, der varer op til tre timer i perioder fra to uger til flere måneder. Den rammer mænd tre til seks gange så ofte som kvinder. Debutalderen er typisk mellem 20 og 40 år, men det kan også komme senere.

Anfaldene kommer som regel i puljer (klynger) på et til otte anfald pr. dag i fire til tolv uger. Smerten er ensidet, og varigheden af hvert anfald er normalt mellem 15 minutter og tre timer uden behandling. Smerterne er stærke, og de har en skærende eller sprængende karakter. Indimellem klyngerne med anfald er der som regel ingen hovedpine.

Med hovedsmerterne følger som regel mindst ét af følgende ekstra symptomer: Røde øjne, tårestrøm, tæt næse, løbende næse, sved på panden og i ansigtet, lille pupil og sænkning af øjenlåget i samme side som smerten. Lysskyhed, nervøsitet og uro er også almindelige symptomer under anfaldene.

Migræne
Symptomer på migræne er klassiske hovedpineanfald, som ofte begynder vagt, men så bliver ensidet, pulserende, skarp og kraftig. Enkelte mærker en vag fornemmelse allerede en til to dage før selve anfaldet. Mange oplever at få kvalme under anfaldet. Omtrent 20 procent oplever synsforstyrrelser og andre mærkelige oplevelser 5-60 minutter før selve hovedpinen – det kaldes aura. Når anfaldet er ovre, er det almindeligt at få symptomer, der ligner de indledende symptomer igen. Det er ingen undersøgelser eller test, der kan fastslå, om du har migræne eller ej. Diagnosen stilles normalt ud fra de typiske symptomer, navnlig den karakteristiske hovedpine.

I særlige situationer kan det være nødvendigt at gennemføre enkelte undersøgelser for at udelukke, at det er andre og mere alvorlige tilstande, der forårsager generne. Det kan være prøve af rygmarvsvæsken, blodprøver eller en røntgenundersøgelse, der kaldes CT.

Medikamentoverforbrugshovedpine, MOH
Hvis man bruger almindelige, smertestillende midler i over 15 dage hver måned eller migrænemedicin i mere end 10 dage hver måned, er der en risiko for at udvikle medicinudløst hovedpine. Hvis den oprindelige hovedpine var en såkaldt spændingshovedpine, vil MOH som regel ligne spændingshovedpinen med smerter som et stramt bånd over panden, tindingerne og måske baghovedet. Hos patienter i behandling for migræne kan man få den samme strammende smerte, men ofte med migrænelignende episoder derudover. Eventuelt kan man opleve hyppigere migræneanfald end tidligere. Derudover vil medicinudløst hovedpine ofte ledsages af andre lidelser som sløvhed, kvalme, rastløshed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse, depression og søvnforstyrrelser.

Typisk for MOH-hovedpine er også, at generne forværres, hvis man holder op med at tage medicinen. Alle smertelindrende typer medicin, også de receptfrie, kan ved langtidsbrug føre til hovedpine. Faren er sandsynligvis størst ved brug af medicin, der er en kombination af to smertestillende midler, og ekstra stor, hvis medicinen indeholder vanedannende stoffer som fx Paralgin forte. Risikoen øges med stigende hyppighed af medicinindtag, og den er størst ved daglig brug.

Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien. I samarbejde med lægen skal du kortlægge din brug af smertestillende midler – inklusive de receptfrie præparater. Når brugen af ​​smertestillende midler har varet mere end tre måneder, og hovedpinen fortsætter, er der grund til at have mistanke om denne diagnose.

Spændingshovedpine
Spændingshovedpine kaldes også tensionshovedpine. Hovedpinen er langvarig (kronisk), hvis den forekommer i mere end 15 dage om måneden over tre på hinanden følgende måneder. Ofte udløses episoderne med smerte af forskellige former for stress. Smerterne beskrives som et stramt bånd over panden og rundt om hovedet. Hovedpinen er af trykkende eller pressende karakter, ikke pulserende. Den er sjældent til stede fra om morgenen, men melder sig og tager til i styrke i løbet af dagen. Enkelte kan opleve lidt kvalme, men opkast ser man ikke ved spændingshovedpine. Nogle kan have lyd- eller lysskyhed, men det er langt sjældnere end ved migræne. Svimmelhed er ikke unormalt. Hovedpinen vil normalt ikke forværres ved fysisk aktivitet. Ti procent af patienterne, der lider af spændingshovedpine, har også migræne.

Spændingshovedpine udgør mere end 75 procent af alle tilfælde af hovedpine, der søges hjælp for i almenpraksis.

Man mener, at hovedpinen har forbindelse med øget spænding i hoved- og nakkemuskulatur, men det er usikkert, om det er en årsag til eller en følge af tilstanden. Smerter og ømhed i muskler og vedhæftninger omkring hovedet, i nakken og i baghovedet forekommer, men langt fra hos alle.

Diagnosen baserer sig først og fremmest på sygehistorien og beskrivelsen af de typiske symptomer. Med en undersøgelse af mobilitet og funktion i nakken kan man adskille tilstanden fra lidelser, der kommer fra selve halshvirvlerne. Typiske fund kan være ømme muskler og ømme vedhæftninger i nakken, men ikke alle har det. Hos mange mennesker får et let tryk over muskelvedhæftningerne i nakken smerten til at strømme frem i panden.

Klyngehovedpine
Klyngehovedpine behandles med medicin, der udskrives af lægen. Målet med behandlingen er at lindre smerterne under anfald, samt at forebygge nye anfald. Medikamenterne kan benyttes både ved akutte anfald og som forebyggende behandling. Den mest anvendte behandling under anfald er at give en såkaldt triptan (fx Imigran). Hvis anfaldsperioderne er hyppige, eller hvis klyngehovedpinen bliver kronisk, er det relevant med forebyggende behandling. I sådanne situationer bruges andre typer medicin end dem, der benyttes til anfaldsbehandling. Vær opmærksom på, at alkohol kan udløse anfald.

Migræne
Mange oplever, at bestemte forhold kan udløse migræneanfald. Sådanne forhold kaldes for triggere. Den vigtigste behandling mod migræne er at undgå sådanne triggere, der kan variere fra person til person.

Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvad man reagerer på, og det anbefales, at du fører en migrænedagbog. I dagbogen skriver du datoen og varigheden af ​​hvert migræneanfald ned, og hvad du gjorde og spiste i timerne, før hovedpinen opstod. På den måde kan du finde dine personlige triggere og derefter forsøge at undgå dem.

Bestemte madvarer er almindelige triggere. Det gælder navnlig chokolade, citrusfrugter, ost, alkohol og rødvin. Nogle synes, at de reagerer på gærbagværk, kaffe og nødder. Bestemte tilsætningsstoffer som fx sødestoffet aspartam og konserveringsmidler kan fremprovokere anfald hos andre.

Nogle lægemidler kan forværre eller udløse migræne. Det gælder blandt andet enkelte typer hjertemedicin, p-piller og østrogener. Højt forbrug af smertestillende medicin kan også forværre problemet.

Hormonsvingninger påvirker migræne, og tilstanden bedres ofte under svangerskab. Mange kvinder er ekstra generet i forbindelse med menstruation og overgangsalder.

En række livsstilsforhold kan også udløse migræne. Almindelige eksempler er sult, søvnmangel, stress eller hvile efter stress, stærke sanseindtryk, kraftige lugte og aktiv eller passiv rygning. På den anden side vil regelmæssige måltider, masser af søvn og et lavt stressniveau reducere migrænesymptomerne hos mange.

Fysisk træning og afslapningsøvelser kan have en effekt, og akupunktur har en dokumenteret effekt.

Medikamentoverforbrugshovedpine, MOH
Målet med behandlingen er at reducere hyppighed og alvor af hovedpinen og reducere behovet for at tage medicin. Hvis det er muligt, forsøger man at stoppe med at tage medicin som det vigtigste tiltag. Der er vigtigt at huske, at det i denne periode kan være ekstra nyttigt at spise og sove regelmæssigt samt at motionere og få frisk luft. Nogle kan have nytte af et afspændingsprogram og af at opsøge lystbetonede aktiviteter.

Spændingshovedpine
Målet er at forebygge og lindre smerterne. Du kan selv lære dig forskellige afspændingsteknikker, sørge for at holde dig i fysisk aktivitet og være opmærksom på at få nok søvn. Du bør også undgå overforbrug af smertestillende medikamenter, da de i sig selv kan give hovedpine. Ved akutte og kortvarige episoder med spændingshovedpine anbefales brug af paracetamol eller ibuprofen, men ikke i mere end maksimalt to uger.

Fysisk behandling, navnlig med træning i afspændingsteknikker, kan være nyttig. Manipulationsbehandling af nakken bruges meget, men der mangler god dokumentation for, at det har en effekt.