Lægens bedste råd under graviditet

Gravid mor med datter
Kvindelig læge
Sol Malm Hagen, Læge Last updated 13. november 2020

Der dukker mange sundhedsrelaterede spørgsmål op under graviditeten, når man er nybagt forælder. Så er det rart at vide, at lægerne i Eyr altid sidder klar til at svare på dine spørgsmål, uanset hvor du er.

Når du er gravid, sker der mange forandringer i kroppen, som ikke altid er så nemme at blive klog på. Hvis der dukker spørgsmål eller bekymringer op i løbet af graviditeten, eller efter at barnet har meldt sin ankomst, er det rart at vide, at man altid kan få hjælp hos Eyr.

Du kan få en videokonsultation med lægerne hos Eyr – hver dag, hele året – og de kan derfor hjælpe dig lige dér, hvor du er.

Download appen nu

– Vi har erfarne læger, som er vant til at hjælpe gravide, ammende og nybagte forældre. Vi kan svare på spørgsmål, komme med råd og udskrive recepter og er derfor en tryghed for mange, siger Sol Malm Hagen, som er læge hos Eyr.

Hun fortæller, at de altid foretager en vurdering ved konsultationerne, og hvis det er et akut tilfælde, eller hvis der er behov for at tage prøver, henviser de selvfølgelig patienten til praktiserende læge, lægevagt eller sygehus alt efter det aktuelle tilfælde og den enkelte situation.

– Vi sender altid journalen til det sted, som vi henviser til.

Kvindelig læge


Få hjælp med blærebetændelse

Noget, som mange gravide oplever, er blærebetændelse, og det skal man ifølge Hagen være særligt opmærksom på, når man er gravid.

– Blærebetændelsen vil ofte føles, ligesom når man ikke er gravid, men som gravid oplever man eventuelt, at man er mere tissetrængende. Nogle gravide har bakterier i urinen, men oplever ingen symptomer. De skal dog behandles under alle omstændigheder, siger Hagen.Det skyldes, at gravide har større risiko for at udvikle blandt andet nyrebækkenbetændelse, som kan føre til for tidlig fødsel, og man bør derfor være særligt opmærksom på svie eller smerter ved vandladning, hyppigere vandladning og øget tissetrang.

– Hvis man mistænker, at man har blærebetændelse, er det derfor vigtigt, at man får en fysisk konsultation, for eksempel hos egen læge, siger Hagen.

Sure opstød og pigmentpletter

Noget andet, som mange gravide oplever og kontakter os om, er sure opstød. Når livmoderen bliver større, øger den trykket på maven og skaber et vist ubehag, eftersom maveindholdet presses op mod spiserøret. Lægen fortæller, at det ikke er farligt, men at mange vil opleve det som ubehageligt.

– Et godt tip er at ligge højt med hovedet om aftenen og om natten, spise små portioner, undgå at spise lige inden sengetid samt at undgå røget og stærk mad. Der findes også tabletter, som kan tages ved behov for enten at lægge en hinde omkring maden eller neutralisere syren i mavesækken. Mit bedste råd er at starte med det, som man kan gøre selv, og så kontakte lægen, hvis det ikke hjælper, siger Hagen.

Lægerne får også ofte spørgsmål om pigmentpletter. Mange gravide oplever hyperpigmentering under graviditeten. Det er derfor vigtigt at huske at beskytte sig mod solen til sommer.

For at gøre pigmentforandringen så lille som mulig vil jeg anbefale, at man bruger solcreme med så høj faktor som muligt og helst en, der beskytter mod både UVA og UVB, siger Hagen.Hun understreger dog, at pigmentforandringen er fuldstændig ufarlig og forsvinder igen efter fødsel og amning.– Mange får pigmentpletter, men de forsvinder for det meste igen, når de holder op med at amme, siger Hagen. Gør de ikke det, kan det behandles, men så skal man konsultere en læge.

Altid adgang til en læge

Hvis der i løbet af sommeren skulle dukke andre spørgsmål op om graviditet eller nyfødte, lover Hagen, at man altid kan få adgang til en læge.– Vi ved af erfaring, at de store spørgsmål typisk melder sig, når man ikke er hjemme, og så er det rart at kunne tage telefonen og få fat i en læge, når det passer dig. Der er rigtig meget, man kan hjælpe med via video, afslutter Hagen.

Download Eyr