Sådan forhindrer du pigmentændringer
Har du mørke, pigmenterede områder i ansigtet? Mange kvinder, og nogle mænd, oplever melasma i løbet af deres liv. Det kan være irriterende og ubehageligt, men det er ikke farligt.
Melasma karakteriseres som pigmentpletter, der ofte optræder i ansigtet, her især på panden, omkring næsen og munden. Melasma er en type pigmentpletter, der ofte skyldes hormonelle ændringer i kroppen. Det betyder, at grunden til at man får disse pigmentpletter ofte skyldes hormonelle ændringer under en graviditet, men det kan også forekomme ved brug af p-piller eller andre præventionsmidler. Nogle mennesker udvikler melasma, uden at der er en indlysende grund.
Hvad kan du gøre for at undgå melasma?
Pigmentpletter forværres af sollys, så det er en vigtig forebyggende faktor at beskytte sig mod UVA- og UVB -stråler. Det kan du gøre ved at smøre dig ind med solcreme og beskytte resten af kroppen med tøj og hovedbeklædning. Det er vigtigt at bruge solcreme med høj faktor for at undgå pigmentpletter i ansigtet.
Kan det behandles?
Der er muligheder for behandling af melasma, mens man forsøger at finde og fjerne årsagerne. Der findes flere receptpligtige cremer, der kan have en god effekt på pigmentændringerne i ansigtet. Hvis man er gravid, skal der udvises særlig forsigtighed ved brug af receptpligtige cremer. Hvis du er gravid, kan du prøve at vente og se, om det forsvinder af sig selv efter fødslen, hvilket er meget almindeligt.
Er det farligt?
Melasma er ikke farligt, men det kan være irriterende og ubehageligt for nogle. Det kan være en god idé at tale med en læge for at være sikker på diagnosen. Hvis du er på p-piller, kan du overveje at stoppe med bruge dem, såfremt pigmentpletterne er en stor irritation for dig. Melasma forsvinder ofte gradvist efter graviditetens afslutning eller ved stop af prævention. Der er dog stadig nogle få personer, som stadig vil have pigmentpletterne, selvom årsagen til pigmentpletterne er væk.
Har du spørgsmål om ændringer i pigmentering, modermærker eller andre hudproblemer?