Sådan kan vi hjælpe dig med fordøjelsen
Halsbrand eller sure opstød opstår på grund af syregener, der også kan give sviende smerter op under mellemgulvet. Syregener omtales på fagsprog som refluks, hvilket betyder tilbageløb. I denne sammenhæng er det syre fra mavesækken, som løber den forkerte vej og kommer op i spiserøret.
Slimhinden i mavesækken er bygget til at tåle syren, mens slimhinden i spiserøret irriteres af syren. Dette udløser ubehag eller smerter, og hyppig refluks kan føre til en betændelsestilstand i slimhinden.
Refluksgener og sure opstød er meget almindelige. 5-10 procent af den voksne befolkning har daglige problemer med halsbrand. De mest almindelige årsager til halsbrand er refluks, mavesår, fordøjelsesbesvær og alkohol.
Forstoppelse
Forstoppelse defineres som træg, hård eller sjælden afføring. Problemet er hyppigt blandt ældre mennesker og er tre gange så almindelig blandt kvinder som hos mænd. 20% af befolkningen har forstoppelse og 10% bruger afføringsmidler.
Der er store forskelle, når det kommer til, hvor ofte børn har afføring. Nogle børn går måske på toilettet flere gange om dagen, mens andre kun gør det én gang om ugen. Hyppig eller meget sjældent afføring kan være et tegn på forstoppelse. Det er ikke usædvanligt, at forstoppelse er forbundet med, at barnet lækker afføring, altså laver det i bukserne uden at ville det (enkoprese).
Hos mange mennesker kan klare årsager til forstoppelse ikke identificeres. De hyppigste forklaringer på forstoppelse er uregelmæssige afføringsvaner, fiberfattig kost, mangel på fysisk aktivitet, højt medicinforbrug, misbrug af afføringsmidler og irritabel tyktarm. En høj alder er i sig selv ikke en risikofaktor for forstoppelse, men ældre mennesker har flere tilstande, der fører til forstoppelse.
Mavesmerter
Mavesmerter opdeles i akutte og kroniske. Akutte mavesmerter bør som hovedregel behandles hos din egen læge, da årsagerne kan være alvorlige, og det kan ikke altid vurderes ordentligt på video. Dette gælder især ved feber, stærke smerter, graviditet eller påvirket almentilstand.
Tilbagevendende mavesmerter er et af de mest almindelige symptomer, som børn oplever. Tilbagevendende mavesmerter er karakteriseret ved, at de opstår tre eller flere gange i løbet af en tre måneders periode og forstyrrer barnets normale aktiviteter. Hos mange børn skyldes det forstyrrelser i fordøjelsessystemets funktion og kun undtagelsesvis fysisk sygdom. Ubehaget kan skyldes forskellige psykiske eller fysiske forhold. Diagnosen kræver, at lægen udelukker at der foreligger en kropslig (somatisk) sygdom. Når lægen har udelukket, at det er en underliggende sygdom, der forårsager smerterne, bruges betegnelsen funktionel mavelidelse.
Det er ikke usædvanligt, at voksne også oplever tilbagevendende mavesmerter i perioder.
Disse bør også undersøges af en læge, for at udelukke kropslig (somatisk) sygdom.
Det kan lægerne i Eyr hjælpe med
Eyr kan hjælpe med at vurdere tilstande i fordøjelsessystemet.
Eyr har ekspertisen til at yde relevant og klinisk opdateret rådgivning om sygdomme i fordøjelsessystemet.
Eyr kan ordinere medicin og forny almindelig medicin.
Eyr kan give råd til forældre om børn med sygdomme i fordøjelsessystemet.
Eyr kan hjælpe, når du er ude at rejse og har problemer med dit fordøjelsessystem.
Eyr kan om nødvendigt henvise til en mave-tarm-specialist.
Eyr kan som hovedregel ikke vurdere akutte mavesmerter.