Lægehjælp fra sommerhuset
Et sygt barn er feriens mareridt. Og bliver du selv syg, kan ferien i sommerhuset blive dit værste sommerminde. Hvis du har Eyr med dig i lommen, kan det blive din redning. Det oplevede Maren, som er mor til tre, for nylig på sin tur i sommerhus, hvor både hun og hendes baby blev syge.
- Vi har en søn på ti måneder, som stadigvæk ammer. Han tog sig meget til munden, og jeg så, at han havde en hvid belægning på tungen og i hele munden. Jeg selv havde smerter og ondt i brystet, siger Maren.
Efter lidt research fandt min mand ud af, at det kunne være en svampeinfektion – såkaldt trøske. Og vi havde brug for behandling begge to.
Symptomer på trøske
Det mest normale er, at man ser områder med en hvid belægning eller hvide pletter på tungen, gummerne og indersiden af kinderne. Det kan ligne mælkerester, men belægningen sidder fast og kan ikke tørres væk. Børn som ammer kan overføre svampeinfektion til sin mors brystvorte. Typiske symptomer er, at brystvorten er skinnende, rød og øm og giver en stikkende eller brændende smerte i brystet, som varer længe – både under og efter amning.
- Jeg forsøgte først at ringe til min egen læge, men kom ikke igennem. Så jeg bestilte en tid via Eyr-appen, siger hun.
Enkel og hurtig behandling
Eyr-appen downloades i AppStore eller GooglePlay og man logger ind med sit Nem-ID. Enten betaler man selv 300 kr. for en konsultation – ellers bruger du din forsikring.
- Jeg fik videokonsultation med en dygtig og erfaren læge, som selv har flere børn. Diagnosen stilles på baggrund af symptomer, ikke på baggrund af en svampetest. Lægen så både mundhulen på vores baby og også på mit ømme bryst, og det var uden tvivl svampeinfektion, som måtte behandles, siger hun.
- Via Eyr-appen fik lægen vores CPR-numre og sendte recepter til apoteket. Det tog kun 10 minutter. Vores baby fik mikstur mod svampeinfektionen, og jeg fik en salve, jeg kunne smøre på brystet. Jeg fik desuden besked i appen fra lægen om, hvordan jeg skulle bruge medicinen, siger hun.
- Efter ti dage med behandling havde vi det meget bedre, og kunne fortsætte ferien uden smerter, afslutter Maren.