Hvad gør du, hvis du får influenza?
Influenzasæsonen har toppet for i år, og der har de sidste par uger været færre og færre rapporterede tilfælde. Desværre kan der stadig være risiko for at blive smittet. Er du en af de uheldige, kan du herunder få nogle gode råd.
Hvad du selv kan gøre
Har du høj feber, har du også brug for mere væske. Det betyder du skal drikke mere end du plejer. Derudover har kroppen brug for ro og hvile. Leddene og hovedet kan også gøre ondt. Smertestillende og febernedsættende medicin kan lindre dine symptomer, men vil ikke forkorte sygdomsforløbet. Det kan være en god idé at tale med en læge om, hvor meget smertestillende og febernedsættende medicin man kan tage. Især, hvis det drejer sig om børn.
Behandling
Hvad med behandling? Der findes medicin, som kan forebygge influenza og forkorte sygdomsforløbet. Er du en af de, som er i risiko for at udvikle alvorlige komplikationer til influenza og har du ikke nået at få vaccination, kan du have gavn af medicin. Dette vil en læge kunne vurdere. Medicinen virker bedst, hvis du får den indenfor 48 timer efter du har mærket de første symptomer. Er du sund og rask, vil der ikke være behov for, at du får medicin. Antibiotika hjælper ikke på influenza.
Smitte
Bor du sammen med andre er det vigtigt at prøve at begrænse smitten. Det allervigtigste er at være grundig med håndvasken. I tillæg er det smart at have sit eget håndklæde på badeværelset, skifte det ofte og desuden vaske overfladerne, hvor den syge har taget. Håndsprit før og efter man hilser eller tager på ting, er også en god idé. Du skal først gå på arbejde eller i skole igen, når du er feberfri og føler dig frisk. Det er typisk 7 dage efter du blev syg.
Vi i Eyr kan hjælpe dig, hvis du får symptomer på influenza. Er du nervøs for du har fået en komplikation til influenza eller er i risikogruppen for at få komplikationer (alder over 65 år, kronisk sygdom, nedsat immunforsvar, svær overvægt eller graviditet efter 12. uge), kan vi også rådgive dig. Vi har åbent hver dag, 8-22 på hverdage og 10-22 i weekender. Gennem vores mobilapp kan du få en lægetid fra sengen, så slipper du at tage hjemmefra og undgår at smitte andre.
Rigtig god bedring.