Flere får fnat - giver kløe og udslæt
Troede du fnat var noget, man læser om i historiebøgerne? Fnat har de sidste par år haft et indtog i Danmark. Man kender ikke antallet af smittede, da sygdommen ikke er anmeldelsespligtig, men fra 2016 til 2017 har der været en fordobling af ambulante besøg på sygehuset, som drejede sig om fnat.
Advarsel: Du kan begynde at klø efter at have læst artiklen ;-)
Hvad er fnat?
Mange tænker på fnat, som noget man får pga. dårlig hygiejne eller fattigdom, men i dag er den sammenhæng slet ikke påvist. Alle kan få fnat. Fnat er artsspecifik, dvs. du kan ikke blive smittet med skab fra dyr.
Fnatmiden, Sarcoptes scabiei, er 0,3-0,5 mm lang og overføres til andre via direkte hudkontakt af lidt længere varighed. Du bliver sædvanligvis ikke smittet af et håndtryk. Hudkontakten må normalt være af lidt længere varighed. Fnat spreder sig let mellem sexpartnere, og alle du har haft nær fysisk kontakt med. I nogle sjældne tilfælde kan man også blive smittet via håndklæder, sengetøj og tøj, som er brugt af en, som er smittet med fnat. Det kan tage en hel måned, fra man bliver smittet, til du får symptomer. Hunmiden graver sig sig ind i det øverste lag af huden, hvor de laver overfladiske gange. I disse gange lægger miden æg, som udklækkes efter 3-4 døgn.
Symptomer
Kløe og udslæt opstår 4-6 uger efter, at miden er blevet overført, og skyldes en allergisk reaktion. Kløen forværres ofte om natten, når du opholder dig under en varm dyne. Indimellem kan du se de overfladiske gange med det blotte øje. Midegangen måler kun et par mm og ligner en tynd blyantstreg. Miden ser du i enden af gangen, som en lille brun prik. Du finder miden rundt håndled og mellem fingrene. Af og til kan du også finde miden omkring penis, brystvorter og på fødderne. Er du bange for, at du har fået fnat, skal du kontakte en læge med det samme. Fnat går ikke over af sig selv og kræver altid behandling.
Hvordan behandler man fnat?
Har man fået fnat, må hele familien og kæresten, sexpartneren og andre, du har længerevarende kropskontakt med, også behandles. Det er ikke nødvendigt at alle, i for eksempel barnets institution eller skole, behandles. Går man på efterskole, skal man rådføre sig med en lærer. Selve behandlingen er en creme, som man påfører hele kroppen. Cremen skal sidde i 8-12 timer, før man vasker sig. Man gentager behandlingen efter en uge. Nogle vil også have behov for kløestillende medicin. I tillæg skal man ved behandlingens start, det vil sige umiddelbart efter man har smurt sig ind, vaske af sengetøj, håndklæder og tøj ved minimum 60 grader. Har du ikke mulighed for at vaske tøjet ved 60 grader, kan du putte tøjet i en tæt pose i minimum 3 dage, så dør fnatmiderne. Efter at man har startet behandling, kan man gå i skole eller institution igen.
Vi i Eyr kan hjælpe dig, hvis du har fået fnat. Det er vigtigt at komme i behandling.