Amning

De fleste gravide kvinder vil ikke have gavn af eller har brug for at gøre noget specielt under graviditeten for at forberede sig på amning. Det er en gammel myte, at hærdning af brystvorter under graviditet er gavnligt. I værste fald får du ømme brystvorter, inden du begynder at amme.

Men hvis du har ægte indadvendte brystvorter, kan du måske forberede dig på ammeperioden. Kun omkring en ud af 33 kvinder har ægte indadvendte brystvorter. Normale brystvorter kan have forskellige former og størrelser. De kan være udadvendte, flade, delvist indadvendte eller sande/ægte indadvendte. Amning fungerer godt for de fleste, uanset form og størrelse.

Hvis du har ægte indadvendte brystvorter, kan det være svært for din baby at amme. Du kan teste dette ved at bruge din pegefinger og tommelfinger til at presse det mørke område omkring brystvorten. Hvis brystvorten derefter trækkes helt ind i brystet, kan det betyde, at det bliver svært for barnet at få fat i. Dette kan have mindre stimulering af brystet som et resultat, mindre mælkeproduktion og dårligere tømning.

Gravide kvinder med ægte indadvendte brystvorter kan tale med sundhedsplejerske, jordemoder eller ammevejleder inden fødslen for at lette forholdene på den bedst mulige måde. I de sidste måneder af graviditeten kan du bruge en lille kop på brystvorten, der skaber et vakuum ("Niplette"). Det bruges i et par timer eller hele dagen og kan købes på apoteket.

Mange af de problemer, der er forbundet med amning - såsom ømme brystvorter, utilstrækkelig mælkeproduktion, ubehag ved amning - kan ofte undgås eller korrigeres ved hjælp af teknik. Det handler om at finde den rigtige position til amning, at barnet er i den rigtige position, at brystet præsenterer sig på den rigtige måde, at du sørger for, at barnet har den rigtige suge- og vejrtrækningsteknik under amning, at du understøtter brystet og sørger for, at amningen er så skånsom som muligt.

• Amningspositionen. Sørg for, at du har en god siddestilling, uanset om du ammer liggende i din side i sengen eller sidder lodret i en stol. Byg op med puder eller ammepuder, så hverken du eller barnet bliver nødt til at stamme under amning.

• Barnets position. Især tidligt i babyens liv kan hud-til-hud-kontakt føles trygt og barnet kan bære lidt eller intet tøj under amning. Barnet skal ligge så lige som muligt, så det ikke skal dreje for at nå brystvorten. Eksperimenter lidt med forskellige positioner, især for for tidligt fødte (men også mange andre) børn kan have svært ved at spise ved brystet, hvilket en ny placering af babyen under amning måske kan ændre på.

• Tilbyd bryst. Du kan forsøge at presse et par dråber ud for at fugte brystvorten, inden du holder brystet frem til babyen. Du kan også aflaste lidt ved at støtte brystet med din egen hånd. Dette sikrer, at brystets vægt ikke bliver en byrde for barnet. Når barnet bliver større, bliver dette mindre og mindre nødvendigt.

• Suge- og vejrtrækningsteknik. Barnets læber berøres let med den mælkevåde brystvorte, hvis barnet ikke spontant begynder at spise. Når babyen åbner munden for at tage brystvorten, rykkes babyen lidt tættere på, så babyens læber omslutter det mørke område omkring brystvorten og ikke kun selve brystvorten. Det er vigtigt, at babyen suger på området omkring brystvorten, ikke kun i selve brystvorten. Hvis kun brystvorten er lukket af babyens mund, bliver brysterne hurtigt ømme.

• Afslutning. Træk ikke brystvorten ud, mens babyen stadig suger. Sæt i stedet en finger ind i babyens mund, så sugningen stopper, før brystvorten trækkes ud. Dette er for at undgå ekstra belastning og ømhed i brysterne.

Brysterne bliver større under graviditeten, dette skyldes væksten af ​​brystkirtlerne, der producerer mælken. Bryststørrelse før graviditet bestemmes primært af fedtvæv og ikke af mælkeproducerende væv. Mødre med små bryster producerer derfor ikke mindre mælk end kvinder med store bryster. Jo oftere barnet ammer - hvis det gøres korrekt, jo mere mælk producerer brysterne. Så længe din baby vokser normalt, er der ingen grund til at bekymre sig om at have nok mælk.

Du bør helst undgå at give mælk på flaske første gang. Dette skyldes, at hvis babyen har den forkerte sugeteknik, vil den stadig modtage en "belønning" i form af mælk fra flasken, og det vil ødelægge barnets evne til at lære den korrekte sugeteknik fra moderens bryst. Dette kan stimulere moderens mælkeproduktion for dårligt, og der produceres mindre mælk.

Amningste med fennikelindhold blev tidligere brugt, fordi det siges at have mælkeegenskaber. Nu anbefales brug af fennikel til gravide, ammende mødre og børn under 4 år ikke, da det i dyreforsøg er blevet påvist kræftfremkaldende egenskaber i en af ​​ingredienserne (estragol).

Det er ikke ualmindeligt, at brystkirtlerne tilstoppes. Du bemærker ofte dette, når der er små, ømme knuder, der kan være røde. Dette skyldes normalt mælkerester eller andet materiale, der tilstopper mælkekanalerne. Dette kan føre til brystbetændelse (mastitis). Den bedste måde at forhindre dette, er at øge gennemstrømningen i mælkekanalerne. Dette kan gøres på forskellige måder, for eksempel kan du prøve at amme oftere. Giv først fra det plagede bryst. Hvis barnet ikke tømmer brystet, skal du pumpe den sidste rest ud. Sørg for, at der ikke er noget pres på brystet, så mælkekanalerne presses, f.eks. Ved at bh'en er for stram. Stop ikke med at amme i denne periode, da det kan forværre generne.

En tiltag, som ofte er effektivt, er at lægge et varmt, fugtigt håndklæde eller lignende rundt om brystet. Sæt en varm flaske i det bløde håndklæde, så varmen forbliver længere. Varmen fører til øget blodgennemstrømning i området, og mælkekanalerne kan ekspandere lidt. Et varmt brusebad, hvor du masserer dine bryster, kan også være effektivt.

Nogle gange kan babyen nægte at tage mælk fra det ømme bryst. Dette kan skyldes at mælken bliver lidt sur som følge af de tilstoppede mælkekanaler. Pump derefter dette bryst og tøm det så godt du kan. Fortsæt med at tilbyde brystet, indtil problemet løser sig, og babyen ammer igen fra det problematiske bryst.

Du bør kontakte lægen, hvis du får øget smerte fra brystet, feberfølelse og hævelse og rødme af brystet. Antibiotika kan være nødvendigt for at få infektionen til at forsvinde. Fortsæt dog med at amme så meget som muligt med det betændte bryst, og pump også brystet. Det samme gælder ​​varme omslag og varme bruser, som helst skal gøres mere end fire gange om dagen. I nogle tilfælde kan der udvikles en såkaldt byld i brystet, som muligvis skal tømmes.

Såre eller ømme brystvorter skal behandles som sår på læberne. Brystvorterne holdes bløde med en neutral salve mellem amningerne. Øget rødme, varme, væske fra såret og ømhed kan være tegn på infektion og bør vurderes af sundhedsperson. Brysterne bør kun vaskes med vand, ikke med sæbe eller alkoholbaserede renseklude. Undgå at bruge parfumerede produkter på brystvorterne.