Sådan undgår du omgangssyge

Omgangssyge er en mave- og tarminfektion (viral gastroenterit), som skyldes nogen typer virus, som smitter meget nemt og går på omgang i samfundet – deraf navnet. De typiske symptomer på omgangssyge er kvalme, opkast og diarré. Det tager typisk 12-48 timer fra man er blevet smittet og til man bliver syg. Og som regel går sygdommen over efter 2-3 dage.

Børnehaver er ekstra udsat

Smitten spreder sig ofte meget hurtigt i børnehaver, fordi børn ikke altid har så god håndhygiejne. Og fordi børnenes immunforsvar ikke er lige så udviklet som hos voksne. Også institutioner og steder hvor folk bor tæt, er ekstra udsat for udbrud af omgangssyge.

-Virusset smitter oftest via afføring fra personer med infektion, siger Truels Erikstad, som er specialist i almenmedicin og virksomhedsansvarlig læge i Eyr.

-Hvis nogen som er syge ikke har været gode til at vaske hænder efter toiletbesøg, spreder smitten sig hurtigt til menneskene omkring – enten ved direkte kontakt eller ved berøring af for eksempel dørhåndtag, hvor virusset kan overleve i lang tid.

Derfor er det ekstra vigtigt, at man er omhyggelig med at desinficere sådanne flader, når der er omgangssyge. Virusset kan tilmed smitte via dråber fra hoste eller opkast fra en, der er syg.

Omgangssyge skyldes forskellige virus

Norovirus er en af de mest almindelige årsager til udbrud af omgangssyge, og det er oftest om vinteren, at virusset hærger mest.

Et andet virus er rotavirus, som er årsag til ca. halvdelen af de tilfælde, som giver opkast og diarré hos yngste børn. Siden 2014 har børnevaccinationsprogrammet omfattet vaccine mod rotavirus. Dette er en drikkevaccine, som gives før barnet er 4 måneder gammelt, og den beskytter mod virusset.

Hvad kan man gøre, når man har omgangssyge?

Da omgangssyge er så smitsom, kan det være vanskeligt at undgå at blive smittet, hvis den først er kommet indenfor huset. Der er dog noget, man kan gøre for at forhindre, at flere bliver syge:

• Vask hænderne grundigt og ofte, helst med flydende sæbe og varmt vand. Håndsprit er ikke effektiv mod spredning af norovirus.
• Desinficér håndtag og lignende flader som man ofte har berøring med. Brug gerne en klorblanding i stedet for alkoholbaseret desinfektionsmiddel.
• Rengør toilet og bad grundigt og fjern evt. opkast hurtigt.
• Mundbind og engangshandsker kan være en god idé at bruge, når man hjælper en, som er syg.

Egen behandling af omgangssyge

Er man først blevet smittet, er det vigtigt at sørge for, at man indtager nok væske, selvom det ofte kommer op igen. Det er letter at holde på væsken, hvis man drikke lidt ad gangen og gør det ofte. Ta små slurke af vand eller for eksempel danskvand eller æblemost.

Spædbørn bør ammes i det omfang, men kan overskue det. Men sygdommen kan gøre, at de ikke har kræfter til at indtage nok mælk. Hvis det er tilfældet, bør der gives hyppige, små portioner væske med en sprøjte, flaske eller med en ske.

På apoteket kan man købe specielle væskeerstatninger, som også erstatter kroppens behov for salt og sukker. Disse anbefales, fordi de har den helt rigtige sammensætning af salt. Hvis man ikke kan bruge væskeerstatning, kan saltede kiks eller lignende være et godt salttilskud.

Søde drikke (sodavand og saftevand) bør undgås, da de øger væskemængden i tarmen og kan forværre diarré. Der er ikke noget i vejen for, at barnet kan få mælk.

En kort periode uden mad går fint, men man bliver hurtige frisk ved at fortsætte med at spise, selvom man kaster op. Man kan prøve med letfordøjelig mad som yoghurt, suppe, kiks, æblemos og lignende, når madlysten tillader det.

Hvornår bør man opsøge læge?

I de fleste tilfælde går sygdommen i sig selv efter nogle dage, og har man «bare» kvalme, kaster op og har diarre, kan man ikke gøre andet, end at lade det gå son gang indtil virusset er ude af kroppen igen.

I enkelte tilfælde bør man dog alligevel kontakte lægen. Særligt når det gælder de yngste børn. Hvis der er tale om spædbørn, som kaster op eller har alvorlig diarré, skal lægen altid kontaktes. Har man små børn, som virker slappe og ikke er sig selv, bør lægen også konsulteres.

Hvis den syge har symptomer på dehydrering – altså har lidt og mørk urin, tør mund og er meget tørstig – bør man kontakte lægen. Det samme gælder, hvis man har stærke mavesmerter, høj feber, blodigt opkast eller blod i afføringen.

Er du omgangssyg? Gå i karantæne!

Efter en runde med omgangssyge, skal man passe på, at man ikke går i børnehave, skole eller på arbejde for tidligt, da man fortsat kan være smittebærer et stykke tid efter, selvom man ikke længere har kvalme eller kaster op. Derfor er reglen, at man skal have været helt symptomfri i 48 timer, før man er «raskmeldt».

-Det er vigtigt, at alle overholder denne regel, siger læge Truels Erikstad.

-Der skal ikke mere til, end at én ikke gør det for, at sygdommen kan være i gang igen.