Knude i brystet - langt de fleste er godartede

Kvindelig læge
Sol Malm Hagen, Læge Last updated 23. oktober 2025

Hvert år rammes omkring 4.800 danske kvinder og 40 mænd af brystkræft. Både miljøfaktorer og arvelighed kan påvirke risikoen, men heldigvis er prognosen i dag god.

“Dog er det sådan at langt de fleste knuder som bliver fundet i brystet er godartede. Hos kvinder findes der mange årsager som for eksempel fibroadenomer og fortætning i brystkirtelvævet. Hos mænd drejer det sig altid om forstørret brystkirtelvæv (gynækomasti)” fortæller Sol Malm Hagen, læge i Eyr.

”På trods af at de fleste knuder er godartede, bliver alle med knude i brystet undersøgt yderligere. Dette gøres ved en kombination af ultralydsscanning, røntgenundersøgelse af brystet (mammografi), fysisk undersøgelse af brystet og indimellem prøvetagning fra knuden” siger Hagen

Kvinder, hvor der er begrundet mistanke om brystkræft, henvises til et såkaldt pakkeforløb, hvor undersøgelsen sker hurtigere end normalt.


Hvornår skal du reagere?

Alle, der oplever ændringer i brystet, bør undersøges af en læge.

”Lægen foretager en fysisk undersøgelse, hvor brystet undersøges og henviser videre til hospital eller privat klinik,” forklarer Hagen

Hos Eyr kan vi ikke vurdere knuder i brystet, men vi kan hjælpe dig med at vurdere, om du bør søge læge.

”Vi kan også rådgive ud fra din familiehistorik, hvis du er i tvivl om behovet for kontrol eller hyppigere undersøgelser,” tilføjer Hagen


Symptomer du skal være opmærksom på

Kontakt din læge, hvis du oplever:

  • En knude i brystet, armhulen eller over kravebenet, som ikke forsvinder efter et par uger

  • Udflåd eller blod fra brystvorten

  • Ændringer i brystvortens form eller eksem omkring brystvorten

  • Uregelmæssigheder, hævelse eller indtrækninger i huden

Rødme og hævelse i brystet – det kan skyldes infektion, men bør altid vurderes af en læge


Sådan kan lægerne hos Eyr hjælpe

Selvom Eyr ikke kan vurdere knuder, kan vores læger:

  • Give råd om symptomer, der bør undersøges

  • Hjælpe dig med at vurdere behov for fysisk lægekontakt

  • Rådgive om arvelighed og risikofaktorer

Besvare spørgsmål om screeningsprogrammer og opfølgning


Brystkræft er en alvorlig sygdom. Kendskab til symptomer og risikofaktorer er det første skridt mod tidlig opsporing – og dermed bedre muligheder for behandling.