I november lader du overskægget vokse
November er måneden, hvor mange mænd lader overskægget gro for at støtte Movember-kampagnen.
Formålet er at sætte fokus på psykisk sundhed, testikelkræft og prostatakræft – sygdomme og udfordringer, som mange mænd stadig taler for lidt om.
Men hvad er prostata egentlig? Og hvordan holder du øje med din egen sundhed?
Prostata – også kaldet blærehalskirtlen – er en lille kirtel, der sidder lige under blæren og omgiver den øverste del af urinrøret.
Den er omtrent på størrelse med en kastanje og producerer væske, som indgår i sæden.
Prostata vokser naturligt gennem hele livet, og mange mænd oplever derfor med alderen vandladningsproblemer som svag urinstråle, tømningsbesvær eller behov for at tisse om natten.
Disse gener er oftest ufarlige, men kan også være tegn på sygdom – og bør derfor altid vurderes af en læge.
Prostatakræft – den mest almindelige kræftform blandt mænd
Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Hvert år får omkring 5.000 mænd diagnosen og man ved derudover at 3 ud af 4 over 75 år har sygdommen, uden at vide det. Heldigvis er langt de fleste tilfælde ufarlige og kræver ikke behandling.
”Hos de fleste vokser prostatakræft langsomt og kræver ikke behandling.
Nogen få har en mere alvorlig form for prostatakræft som kan sprede sig til knoglerne” forklarer læge Sol Malm Hagen fra Eyr.
Årsagen til prostatakræft er ikke fuldt kendt, men risikoen stiger, hvis man har nære slægtninge med prostata-, bryst- eller æggestokkræft.
Symptomer du bør være opmærksom på
I sygdommens tidlige stadier mærker de fleste ingen symptomer.
Efterhånden kan man opleve:
- Problemer med at tømme blæren
- Smerter i mellemkødet
- Blod i urin eller sæd
- Træthed, vægttab, smerter fra skelet, knoglebrud og/eller uømme, hårde og store lymfeknuder
Har du familiemedlemmer, der har haft prostatakræft i en ung alder, bør du være ekstra opmærksom og snakke med din læge om behov for regelmæssige kontroller.
Sådan undersøger lægen for prostatakræft
Ved mistanke om prostatakræft foretager lægen flere undersøgelser:
- Klinisk undersøgelse: Lægen mærker på prostata gennem endetarmen for at vurdere størrelse og struktur.
- Blodprøve (PSA): Måler mængden af prostata-specifikt antigen. Forhøjede værdier kan være tegn på sygdom – men betyder ikke nødvendigvis kræft. Derfor tages blodprøven kun ved mistanke om alvorlig prostatakræft eller hvis man er arveligt disponeret.
- Urinprøve: Kan vise spor af blod eller infektion.
- Billeddiagnostik og vævsprøve: Hvis der er mistanke om prostatakræft henvises man til en speciallæge, som kan vurdere om der skal laves en UL-scanning eller MR-scanning. Vævsprøven giver svar på om patienten har prostatakræft.
Læge på mobil
De fleste mænd oplever vandladningsforandringer med alderen, og det er oftest ufarligt.
Men mærker du nye symptomer eller forandringer eller er du arveligt disponeret for prostatakræft bør du altid få det undersøgt.
Hos Eyr kan du nemt tale med en læge via video, hvis du er bekymret for symptomer og har brug for rådgivning om hvad du skal gøre videre.
