Movember: Hvad gemmer der sig bag overskægget?
November er måneden, hvor mange mænd lader overskægget gro for at støtte Movember-kampagnen. Formålet er at skabe opmærksomhed omkring mænds sundhed – særligt prostatakræft, testikelkræft og mental trivsel. I denne artikel stiller vi skarpt på prostata, og hvad du bør vide om din egen krop.
Hvad er prostata egentlig?
Prostata – også kaldet blærehalskirtlen – er en lille kirtel, der sidder lige under urinblæren og omslutter den øverste del af urinrøret. Den er omtrent på størrelse med en kastanje og producerer den væske, som sædcellerne svømmer i.
Prostata vokser naturligt gennem hele livet. Mange mænd oplever derfor med alderen vandladningsproblemer som en slap urinstråle, besvær med at tømme blæren helt eller behov for at stå op om natten for at tisse. Disse gener skyldes som oftest en godartet forstørrelse af prostata, men da symptomerne kan minde om kræft, bør de altid vurderes af en læge.
Prostatakræft – den mest almindelige kræftform blandt mænd
Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark. Hvert år får omkring 4.500–5.000 mænd stillet diagnosen. Samtidig viser undersøgelser, at mange ældre mænd har små, hvilende celleforandringer i prostata uden nogensinde at mærke noget til det.
»Hos de fleste vokser prostatakræft så langsomt, at det ikke kræver aktiv behandling, men blot løbende observation. Nogle få har dog en mere aggressiv form, som kræver hurtig behandling,« forklarer læge Sol Malm Hagen fra Eyr.
Årsagen til prostatakræft er ikke fuldt ud kendt, men alder og arvelighed spiller en væsentlig rolle. Risikoen stiger, hvis du har nære slægtninge med prostata-, bryst- eller æggestokkræft.
Symptomer du bør være opmærksom på
I de tidlige stadier giver sygdommen sjældent symptomer. Efterhånden kan du opleve:
- Startbesvær eller en slap urinstråle
- Fornemmelse af, at blæren ikke tømmes helt
- Hyppigere vandladning, særligt om natten
- Blod i urin eller sæden
- Smerter eller ubehag i mellemkødet og bækkenet
(Ved mere fremskreden sygdom kan man også opleve vedvarende rygsmerter, knoglesmerter, uforklarligt vægttab eller udtalt træthed).
Har du familiemedlemmer, der har fået konstateret prostatakræft i en ung alder, bør du være ekstra opmærksom og drøfte regelmæssige kontroller med din læge.
Sådan undersøger lægen prostata
Ved mistanke om sygdom vil lægen foretage en række undersøgelser:
- Klinisk undersøgelse: Lægen mærker på kirtlen via endetarmen for at vurdere størrelse, form og overfladestruktur.
- Blodprøve (PSA): Måler mængden af prostataspecifikt antigen. Et forhøjet PSA-tal kan skyldes kræft, men ses lige så ofte ved urinvejsinfektion eller godartet forstørrelse.
- Urinprøve: Udelukker infektion og tester for mikroskopiske spor af blod.
- Billeddiagnostik og vævsprøve: Ved begrundet mistanke henvises du til MR-scanning og eventuelt en vævsprøve (biopsi) hos en urolog.
Tal med en læge ved forandringer
De fleste mænd oplever ændringer i underlivet og vandladningen med årene, og heldigvis er det som regel helt harmløst. Men oplever du nye symptomer eller har en ophobning af kræft i familien, bør du få det undersøgt.
Hos Eyr kan du nemt tale med en læge via video, hvis du er bekymret for symptomer eller ønsker rådgivning om næste skridt.
