Hvad er endometriose?
Endometriose er en tilstand, som kan skabe store smerter i underlivet for mange kvinder. Og nogle af de som rammes af sygdommen, har problemer med at blive gravide.
Endometriose er væv, som ligger udenfor livmoderen, men som alligevel "bygger sig op" og bløder på samme måde, som det almindelige væv i livmoderen bløder i en menstruationscyklus. Vævet på indersiden af livmoderen hedder "endometrium", og endometriose er betegnelsen på det væv, som hos nogle kvinder er lokaliseret enten i livmormuskulaturen eller helt udenfor livmoderen, som f.eks. i tarmen, urinblæren, bughinden og æggestokkene.
Tilstanden er ikke unormal, selvom det er meget forskelligt, hvordan den arter sig. Nogle kvinder har smerter, som næsten er invaliderende, mens andre ikke mærker noget.
- Op mod 1 ud af 10 kvinder i den fertile alder har symptomer på endometriose, siger læge i Eyr Sol Malm Hagen.
Ukendt årsag
- Engang imellem finder man det også tilfældigt hos kvinder, som ikke har symptomer og dermed ikke har haft nogen mistanke om, at de har tilstanden. Aktiviteten i endometriosevævet er afhængig af det kvindelige kønshormon "Østrogan". Og det er grunden til, at det er i den fertile alder, man kan mærke symptomerne. Før puberteten og efter overgangsalderen vil man sjældent have symptomer på endometriose. Også under graviditet og amning vil symptomerne på endometriose være reduceret.
Den nøjagtige årsag til endometriose kendes ikke, men der finder flere teorier om, at det skyldes fysiske forhold i kroppen, som man ikke selv har indflydelse på. Man kan derfor ikke selv gøre noget for, at endometriose skal forsvinde. Arv er imidlertid en væsentlig faktor, da man har 6-7 gange højere risiko for at få endometriose, hvis ens mor eller søster har det.
Normale symptomer
Som de fleste kvinder ved, er det normalt at have lidt smerter under menstruationen. Men mange af dem som har endometriose, har ekstra stærke smerter. Mange oplever også smerter under samleje eller ved afføring eller vandladning, specielt under menstruationen.
- Hvis man har store smerter under menstruationen, bør man tage en snak med lægen. Menstruation bør ikke være så smertefuldt, at man ligger syg i flere dage og er nødt til at tage meget smertestillende, siger Sol Malm Hagen.
- Har man smerter ved vandladning, afføring eller samleje, bør man også kontakte lægen for en konsultation. Det sammen gælder, hvis man har forsøgt at blive gravid i et år uden resultat. Nogle kvinder med endometriose skal prøve lidt længere tid, før de bliver gravide. Og nogle skal opsøge hjælp for at få det til at lykkes.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen kan i mange tilfælde stille diagnosen ud fra de symptomer, patienten beskriver. En gynækologisk undersøgelse kan afdække unormalt ømme områder i eller rundt om livmoderen eller æggestokkene, noget som kan være et tegn på endometriose. Ved en kikkertundersøgelse kan man se endometriosevævet som cyster eller som en plet. Undersøgelser med ultralyd eller MR vil også kunne give fund, som vækker mistanke om endometriose.
Findes der nogen behandling?
Endometriose er en kronisk sygdom, men kan kan lindre sygdommen ved behandling. Den mest normale behandling er p-piller eller hormonspiral, samt anti-inflamatorisk medicin.
- Ofte vil man tage p-piller i 6 måneder, før man får en opfølgning hos læge for at se, om symptomerne er blevet bedre, siger Sol Malm Hagem og tilføjer, at smertestillende midler med ibuprofen (f.eks. Ibux) er at anbefale, eftersom det reducerer betændelse og sammentrækninger i vævet. Men siden sygdommen altså er kronisk, vil symptomerne kunne komme tilbage, hvis man stopper med p-piller eller hormonspiral.
- Man kan også operere endometriosevævet væk, forklarer Sol Malm Hagen. Hvis ikke man har fået resultater ved brug af p-piller eller hormonspiral, kan man fjerne vævet ved hjælp af laparaskopi (kikkertundersøgelse). Dette er imidlertid ikke nogen permanent behandling, for plagerne kan også i disse tilfælde vende tilbage.
Ufrivillig barnløshed
En del af de kvinder som er plaget af endometriose, er ufrivilligt barnløse. Hos enkelte andre kvinder, som ikke har haft nogen specielle symptomer, opdages tilstanden først efter kvinden ikke er blevet gravid til trods for mange forsøg. I sådanne tilfælde er det selvsagt ikke p-piller eller hormonspiral, der giver et ønskeligt resultat.
- Men infertilitet behandles som infertilitet uanset, hvad årsagen er. Lægen vil da henvise dig til fertilitetsbehandling, hvor specialister afgør, hvilken behandling, som er rigtig for dig og din partner, siger Sol Malm Hagen.
Har du spørgsmål om endometriose? Snak med en af Eyr´s læger.