Få lægens bedste råd om klamydia

Last updated 26. august 2021

Klamydia er den mest almindelige seksuelt overførte sygdom i Danmark. Få lægens bedste råd om smitte, symptomer, test og behandling.

Klamydia er en bakteriel infektion, der kan overføres under samleje ved direkte kontakt med slimhinderne eller indirekte gennem fingre eller sexlegetøj.

Klamydia overføres let, og mange mennesker udvikler aldrig symptomer. Der er derfor mange mennesker, som smitter andre, uden selv at vide, at de er smittet. Hvis du oplever symptomer på sygdommen, opstår de ofte 1-2 uger efter, at du er blevet smittet, men nogle gange tager det også længere tid. Det kan derfor nogle gange være svært at vide, hvem du er blevet smittet af.

Symptomer

- Klamydia er asymptomatisk hos de fleste personer, siger almen praktiserende læge hos Eyr, Ashraf Pakzad. Hun siger, at hvis du alligevel oplever symptomer, er det lidt forskelligt for kvinder og mænd.

- Kvinder der udvikler symptomer, kan opleve, at det svier, når de tisser, ændringer i udflåd, blødning, smerter under samleje og kløen eller svien i skeden eller omkring anus. For mænd er det også almindeligt at opleve svien ved vandladning og udflåd. Der kan derudover forekomme kløen/svien i urinrørsåbningen eller omkring anus, siger Pakzad.

Test

Klamydia er så udbredt i Danmark, at det anbefales at alle under 25 år, der har haft ubeskyttet sex med en ny partner, bliver testet. Oplever du symptomer på klamydia, eller er du blevet fortalt af en partner, at han eller hun har klamydia? Så skal du blive testet. Hvis testen viser, at du har klamydia, er det vigtigt, at du informerer dine tidligere partnere, så spredningen kan stoppes. Det anbefales også, at mænd der har sex med mænd, bliver testet, hver gang man skifter partner.

- Det er relativt let og smertefrit at blive testet for klamydia. Kvinder kan tage en test ved at indsætte en vatpind ind i skeden og aflevere den til analyse. Det kræver ingen gynækologisk undersøgelse for at blive testet for klamydia. Kvinder og mænd kan også tage en urinprøve. Hvis du har haft analt samleje, skal du undersøges med en vatpind omkring anus, siger Pazkad.

Du bør vente 7 dage efter det sandsynlige tidspunkt fra, at du er blevet smittet, før du tager en klamydiatest.

Behandling

Hvis det bliver konstateret, at du har klamydia, bliver du behandlet med antibiotika, og din partner skal altid behandles samtidigt. En uge efter behandlingen kan du have ubeskyttet samleje.

Husk at give besked til den du har haft sex med, hvis det ikke er din normale partner, således at de kan blive testet.

Kan klamydia være farligt?

Nogle gange kan klamydia forsvinde af sig selv, men hvis man går længere tid med klamydia uden at få det behandlet, kan føre til infektion i æggelederne hos kvinder. Dette kan medføre infertilitet eller øget sandsynlighed for graviditet uden for livmoderen. Der kan også forekomme komplikationer hos mænd, hvis man ikke bliver behandlet for klamydia. I sjældne tilfælde kan der opstå betændelse i bitestiklerne, som kan medføre sterilitet. Hvis du er tester dig regelmæssigt, vil klamydia sandsynligvis være en forbigående og uproblematisk lidelse, der ikke vil give varige mén.

Har du symptomer på klamydia? Lægerne hos Eyr kan hjælpe dig med undersøgelse og behandling af kønssygdomme.