Er det forkølelse, influenza eller coronavirus?
Efterhånden som flere og flere mennesker i Danmark er fuldt vaccineret mod Covid-19 og begynder at komme tilbage til en normal hverdag, forventes det, at luftvejsinfektioner som forkølelse og influenza vil begynde at sprede sig blandt befolkningen igen, siger Ashraf Pakzad, der er læge i Eyr.
I vinter er det mulighed for, at Danmark og Europa vil opleve en "twindemic", det vil sige, at influenzasæsonen vil komme oveni den igangværende Covid-19 pandemi.
- Efterhånden som flere mennesker i Danmark er fuldt vaccineret mod Covid-19 og begynder at komme tilbage til en normal hverdag, forventes det, at luftvejsinfektioner som forkølelse og influenza vil begynde at sprede sig blandt befolkningen igen, siger Ashraf Pakzad, der er læge i Eyr.
Det kommer til at blive krævende
Pakzad siger, at chancen for at vi får en "twindemic", vil afhænge af, hvor alvorlige de kommende bølger af Covid-19 vil være og styrken af influenzasæsonen over vinteren. Idet vi sidste år var underlagt restriktioner relateret til pandemien, som førte til mindre spredning af alle typer virusser, var influenzasæsonen sidste år ikke særlig slem. Det er dermed sandsynligt, at vi kan få en mere krævende sæson i år. Når der er mindre naturlig immunitet over for influenzavirus i befolkningen, er der flere, der kan blive meget syge.
Så hvad er forskellen mellem forkølelse, influenza og Covid-19?
- Der er ikke et enkelt symptom, der tydeligt skelner mellem Covid-19 og andre virusinfektioner. Symptomer som feber, hoste, hovedpine, sløvhed, nedsat smags- eller lugtesans, muskelsmerter, ondt i halsen eller problemer med vejrtrækning, kan skyldes både Covid-19 og influenza, siger lægen.
Nedsat smags- og lugtesans
Det er mere almindeligt at opleve en nedsat smags- og lugtesans ved Covid-19 end ved andre virusinfektioner, og relativt mange oplever dette som deres eneste symptom.
Når efteråret kommer, er det derfor vigtigt hurtigt at blive testet, hvis du har symptomer på en luftvejsinfektion. Du skal derefter blive hjemme og undgå social kontakt, indtil du har et negativt testresultat.