Bivirkninger - Hvor almindeligt er det?
Oplever du ubehag eller gener ved brug af medicin? Hvornår ved man, hvad der er bivirkninger af medicinen og hvad der er symptomer på en sygdom?
De fleste af os er klar over, at bivirkninger kan opstå ved brug af receptmedicin, og husker derfor som regel at læse indlægsseddelen, hvis man ikke har taget medicinen før. Der er dog mange, som glemmer, at receptfri og alternativ medicin også kan give bivirkninger.
Hvad skal du være opmærksom på?
Hvis du tager flere former for medicin på samme tid, er det vigtigt at huske på, at der kan opstå en uventede virkning. Selvom du har taget en bestemt medicin tidligere uden at få bivirkninger, kan man reagere anderledes, hvis man tager en anden medicin samtidig.
- Almindelige bivirkninger kan være udslæt, mundtørhed, diarre, svimmelhed, søvnløshed og hovedpine, siger Theresa Frank, der er almen praktiserende læge i Eyr.
- Det der kan være en udfordring for en patient er, hvis bivirkningen af medicinen minder om symptomer på en sygdom, der skal behandles. Et eksempel på dette kan være udslæt, der opstår af en antibiotikabehandling mod lungebetændelse. Et andet eksempel kan også være, at den medicin man bruger for at behandle en depression, kan have bivirkninger, som også minder om symptomerne på en depression, siger Frank.
Hvor almindeligt er det at få bivirkninger?
Alle lægemidler kan give bivirkninger. Der findes ingen medicin, hvor det kan garanteres, at patienten ikke vil opleve en grad af bivirkninger.
-Hvis der er tale om en mere alvorlig sygdom, vil det accepteres, at der kan fremkomme en højere grad af bivirkninger, end ved medicin der sælges i supermarkeder eller receptfrit. Det kan forekomme, at der kan opstå bivirkninger, hvis man samtidig indtager et kosttilskud og/eller andre former for medicin. Det er derfor vigtigt at fortælle din læge, hvilke andre former for receptfrie tilskud du tager, så din læge har et overblik over din konkrete situation, siger Frank.
Hvad gør man, hvis man oplever ubehagelige eller smertefulde bivirkninger?
Det er helt naturligt at være nervøs for, om det er trygt at forsætte med at benytte medicinen, hvis man oplever pludselige eller uforklarlige symptomer, som man tror kan være bivirkninger fra medicinen. Det er en god ide at overveje, hvilke andre former for medicin man samtidig bruger. Det er samtidig også klogt at læse indlægsseddelen til det nye lægemiddel grundigt igennem. Hvis man oplever milde bivirkninger, kan det være mere uhensigtsmæssige at stoppe med at bruge medicinen, frem for at forsætte behandlingen.
- Hvis du er i tvivl om, det ubehag som du oplever, er symptomer på en sygdom eller bivirkninger, og om du skal stoppe med behandlingen eller ej, er det vigtigt at snakke med din læge. Hvis du har spørgsmål eller er usikker på, hvor dine ubehag kommer fra, kan Eyrs læger hjælpe dig med råd og vejledning, siger hun.