Livshændelser og krise

Alle mennesker oplever op- og nedture i livet. Desværre kan vi alle opleve pludselige, store belastninger, der gør ondt, når de rammer os. Nogle af os går igennem perioder, hvor livet er præget af kronisk stress, der er ødelæggende over tid.

En belastning kan være en livsbegivenhed, der er "almindelig" i den forstand, at mange mennesker oplever det samme.


Måske har du mistet en du holder af på grund af sygdom eller alderdom. Måske oplever du at fejle i en situation, hvor du havde håbet, eller havde et behov for at lykkes. Måske blev du forrådt af en, du stoler på. Det kan være, at du led af en sygdom eller oplevede en skilsmisse. Det kan også være at du oplevede en graviditet, der var uønsket eller en, der var ønsket, men gik galt. Desværre er der også mange, der oplever mobning eller udelukkelse fra sociale fællesskaber.


Kun en lille del af os oplever store, traumatiske belastninger i form af ulykker, naturkatastrofer, overfald og overfald. Alligevel udgør dette mindretal stadig mange mennesker.


Uanset om det er "normale" eller mere sjældne hændelser, kan sådanne hændelser være meget psykisk smertefulde. Heldigvis tåler vi mennesker meget - og ofte mere, end vi tror.

  • Reaktioner

    Mennesker er forskellige, og inden for det normale område er der stor variation i, hvordan vi reagerer på ubehagelige begivenheder. Selve begivenhedens art, din personlighed og hvor du er i livet, vil spille en rolle i, hvordan det vil påvirke dig. Reaktionerne vil normalt være forbigående og aftager normalt efter et stykke tid.

    Fælles for dem, der føler, at de er ude af balance, er oplevelsen af, at det, der er sket, er vanskeligere og værre, end hvad det er muligt at komme igennem. Hvis du har levet længe under kronisk stress, tager det mindre for bægeret til at flyde over. Uanset hvad, kan oplevelsen af ​​mangel på kontrol og den manglende mulighed for at klare det udløse en stressreaktion.

    Umiddelbart kan du opleve chok, forvirring, uvirkelighedsfølelse, stærke følelser eller at følelserne pludselig virker helt fraværende. Både tilbageholdenhed (hæmning, lammelse, apati) og overreaktioner (overaktivitet, impulshandlinger, panik) er almindelige.

    De fleste mennesker, der har været udsat for noget psykisk belastende, vil også efterfølgende kunne opleve sene reaktioner, der kan vare i kortere eller længere tid. Det kan omfatte:

    • Følelsesmæssige reaktioner såsom frygt, angst, sorg, sorg, vrede, skam, skyld, håbløshed og tomhed.
    • Psykiske (kognitive) symptomer såsom forvirring, ubeslutsomhed, opmærksomheds- og koncentrationsproblemer og bekymrende tanker.
    • Fysiske symptomer som følelsesløshed, energitab, træthed, søvnproblemer, spændinger, smerter, kvalme, hjertebanken, kvalme, fordøjelsesproblemer og ændret appetit.
    • Relationelle problemer såsom anstrengelser, når man er i kontakt med andre, social tilbagetrækning og isolation.

    En kritisk livsbegivenhed kan indebære en voldsom forandring og markerer derfor ofte en overgang til et anderledes liv, eller at du får et nyt syn på dig selv og selve livet. Over tid vil de fleste mennesker tilpasse sig ændringerne i hverdagen og også finde en slags ny indre balance i forhold til det, der skete.

  • Hvad kan du selv gøre

    Når du er i en krise, kan verden se helt anderledes ud. Giv dig selv tid, og udskyd store beslutninger eller handlinger, der vil få varige konsekvenser for dig, indtil du har fået det, der er sket lidt på afstand og føler, at du tænker mere klart.

    Prøv at være mod dig selv, som du ville være overfor en god ven, der har brug for hjælp i en svær situation. Tag tiltag for at tilpasse din hverdag til situationen, og hvad du skal gøre for at blive bedre. Fokuser på egenomsorg, få så meget aflastning som muligt, og prøv at minimere stress og yderligere belastning.

    I perioden efter er det vigtigt at finde en slags balance og rutine i dagligdagen. Det er vigtigt at få søvn, ordentlig mad og komme lidt ud for at være lidt i bevægelse.

    Prøv at tilpasse din hverdag til ændringerne. Det er svært i starten, men med tiden finder du ud af, hvordan dit liv nu skal indrettes og ikke mindst, hvad der giver glæde og mening.

    De fleste mennesker, der gennemgår en kritisk livsbegivenhed, oplever, at de får den bedste hjælp gennem deres familie og venner. Søg støtte, forståelse, råd, hjælp og omsorg fra dem, du har tillid til.

    • Vær åben om, hvordan du har det, og lad dig selv være sårbar, hvor det er sikkert.
    • Måske har du et behov for at tale om præcis, hvad der skete. Måske har du det ikke. Gør hvad der er rigtigt for dig.
    • Når du henvender dig til andre, er det måske klogt at fortælle, om det, du ønsker, er råd og løsninger, eller om du mest har brug for at blive lyttet til, forstået og mødt med accept og omsorg.
    • Husk, at mennesker også kan være lidt forskellige i, hvordan de hjælper og viser omsorg. Nogle vil være gode at tale med, mens andre måske er bedre til det praktiske.

    Vær opmærksom på din egen indre stemme, og hvordan du taler til dig selv. Såfremt du ikke kunne gøre noget ved situationen: Prøv at møde dig selv med forståelse, respekt, omsorg og accept. Hvis du har gjort noget, du fortryder: Fokuser på, hvordan du reparerer og gør det godt igen i stedet for at angribe dig selv. Sidstnævnte hjælper ingen.

  • Hvad Eyr kan hjælpe med

    Psykologerne i Eyr kan hjælpe uanset om de diagnostiske kriterier er opfyldt. Vi kan hjælpe med at behandle milde til moderate psykiske lidelser, der kan opstå som følge af kriser og stress.

    Vi benytter videokonsultationer og digitale supportværktøjer som arbejdsform, hvilket betyder, at vi kan yde hjælp og opfølgning uden lang ventetid.

    Vi kan tilbyde både støttesamtaler og længere behandlingsforløb baseret på dine behov.

    God information og fagligt baseret vejledning kan være vigtig, når man prøver at komme igennem en vanskelig periode.

    Under en videokonsultation vil vi lytte til, hvad du syntes, der er problematisk, sådan som du oplever det, og vi vil hjælpe dig med at få en bedre forståelse af, hvad der sker med dig, og hvad der er normale reaktioner.

    Sammen kan vi udforske motivation, løsningsmuligheder og dine ønsker, hvilket typisk bliver uklart, når vi er overvældede.

    Vi kan hjælpe dig med at udvikle gode strategier til en ny hverdag.

    Hvis reaktionerne ikke aftager eller ændrer karakter inden for få uger, kan vi sammen vurdere, om et behandlingstilbud fra Eyr kan være det rigtige for dig på sigt og vi kan aftale en efterfølgende samtale.

    Hvis det er nødvendigt, kan vi også samarbejde med læger og andre instanser, samt hjælpe med henvisninger til det rigtige sted for dig.

  • Har du selvmordstanker?

    Når du bliver ramt af en krise, kan livet pludselig se meget anderledes ud, og det kan være svært at forestille sig, at tingene kan vende tilbage til det normale. Nogle vil tænke, at livet ikke er værd at leve. Her hjælper det at tale med andre, der står uden for den situation, du er i.

    Patienter med selvmordstanker har krav på og har brug for mere omfattende hjælp, end det er muligt inden for vores behandlingsramme hos Eyr. Men der er god hjælp at hente andre steder, uanset om du selv kæmper eller er pårørende. Hvis noget af ovenstående gælder for dig, opfordrer vi dig stærkt til at søge den hjælp, du har krav på.

    Hvis du har selvmordstanker eller er bekymret for, at en anden har det, skal du kontakte lægevagten, lægen eller Psykiatrifondens hjælpelinjetlf. 39252525.

    I tilfælde af livstruende situationer, der handler om psykisk sundhed og selvmordstanker, skal du ringe til alarmcentralen på nummeret 112.

    Læs mere om, hvor du kan få hjælp til selvmordstanker på Livslinien.

    Hvis du allerede er i behandling hos Eyr og har selvmordstanker, skal du fortælle din behandler det. Han / hun vil derefter kunne henvise dig videre, så du får den rigtige hjælp.

  • Kilder

    Fagteksterne på Eyr Psykolog udarbejdes og opdateres af Eyr’s psykologer

Vi er her for dig

Har du brug for at tale med nogen? Få den hjælp, du har brug for, gennem videochat med en af ​​vores erfarne psykologer.